Denne side er blevet korrekturlæst
254
Men hans Aasyn forsvinder, neppe hun har fæstet Øie paa det.
Alle fare sammen og se sig om.
Der er en voldsom Bevægelse midt iblandt dem, som om et Rovdyr sprang igjennem Værelset — henimod Vinduet.
Der er Stritten og Sprællen af Arme og Ben mod Luften, Knasen, Raslen og Klirren af udsparket Glas, Bly og Træværk …
Konrad staar dybt aandende lænet til Vindueskarmen.
Forstenet Stilhed.
Endelig — endelig, dybt dernedefra, et Pladsk i Vandet.
Og saa — næsten samtidig — et Brøl af Raseri fra Mængden nede paa Broen, og ud af deres egen Midte et hjerteskjærende Skrig: —
Gertrud styrter om paa Gulvet.
