53
mine Knæ under mig; thi naar hist Jesus under Korset syntes at faa levende Træk og at lytte til mine Ord, saa vendte han her sit Hoved om imod mig og aabnede sin Mund og sagde til mig: "Vil ogsaa du, som Judas, forraade mig med et Kys?" Det var de Ord, som jeg vel vidste min Farfar havde ytret i sin Sønderknuselse og Sjælekvide. Da flygtede jeg rædselslagen ned ad Bjerget og styrtede op paa mit Taarnkammer og begrov mit Hoved i Puden, dog ikke for at søge Hvile. Thi før nogen anden end Kuren var vaagen paa Langenstein, var jeg over alle Bjerge; og vi saas, som I veed, først Maaneder derefter i Regensborg.
Et dybt men uhørligt Suk hæver og sænker den unge Frues Brystdug. Fra hendes Fingre falde de grønne Perler som Smaakuglerne i en Rosenkrands.
— Jeg veed vel, hvilket Spørgsmaal der nu er øverst i Eders Sind.
Renata hæver spørgende sit Blik til ham, som om hun selv ikke just vidste det saa lige.
— Det er det Spørgsmaal: "hvorlunde rimer da dette sig med Eders Opførsel i Regensborg, da jeg var der paa Besøg hos min Moster i Karnevalstiden?"
Er det ikke som Gjenskinnet af et Smil paa hendes Ansigt, i Øinene, ved Læberne? vemodigt, bittert, spottende, undseligt, eller blot forventningsfuldt — han veed det ei.
— Visselig er det Spørgsmaal berettiget, og det er for at besvare det at jeg er her. Ikke just at det var den Hensigt, som fra først af førte mig hid til Eders Borg; om det end er muligt nok, at den var skjult paa Bunden af den store Længsel efter at gjense Stedet og Eder, som ikke tillod mig at drage forbi, da min Visitats førte mig
