Spring til indhold

Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/100

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

86

Frederik Christian Sibbern.

ved de andre, saa kan ingen enkelt Ting finde sin fulde Forklaring. Der maa gives en Totalkonsekvens, som bærer de enkelte Ting og Fænomener. Det er den filosofiske Grundtanke, endnu i ubestemt og indholdsløs Form. Den er allerede Idéen om et Alværende og Alvirkende, som gennem den altomfattende Tingenes Orden bærer og bestemmer de enkelte Fænomener.

Men denne Forudsætning er ikke tilstrækkelig. Ti det Alværende og Alvirkende, den almindelige Tingenes Orden maa paa hvert enkelt Punkt virke forskelligt efter det Givne, som bestemmes ved det. Al Opstaaen og Tilbliven fremkommer ved to Faktorer: den ene er den i Alt virkende Tingenes Orden, den anden er noget vist Givet, som medfører, at hver Gang noget vist Bestemt og ikke Andet bliver til. Der er bestandigt i Naturen forskellige Udgangspunkter, ud fra hvilke Processerne tage deres Løb. Og disse Udgangspunkter ere hvert for sig endelige og relative; de staa i indbyrdes Vekselvirkning, saa at de ere ikke blot Aktionspunkter, men ogsaa Reaktionspunkter. Derfor fremtræder Naturen for os som en stor Vekselvirkningsproees, en stor Debat og Kamp af Alt imod Alt, og først gennem denne store Verdensdebat udfolder Tilværelsesprincipet sin hele Fylde.

Denne anden Forudsætning kunde man kalde den realistiske Forudsætning. ligesom man kunde kalde den første den idealistiske, skønt Sibbern selv bruger andre Udtryk. Ved denne Forudsætning træder han fra en ny Side i en bestemt Modsætning til Hegel og den tyske spekulative Skole. Han bebrejder Hegel, at han paa Grund af sin ensidigt idealistiske Synsmaade ikke kunde faa nogen virkeligt historisk Opfattelse af Tilværelsen. Historisk Udvikling bliver først mulig, naar der er sondrede Udgangspunkter i indbyrdes Vekselvirkning. Udviklingen gaar da ud paa at bringe Harmoni mellem de sporadisk fremtrængende Processer, at organisere det i spredt Form givne Materiale. Erfaringen viser os, som vi allerede for Psykologiens Vedkommende have fremhævet, at Alt i Naturen fra først af danner sig sporadisk. Ved Krystallisationsprocessen, som f. Eks. den, der finder Sted, naar Vandet fryser, opstaa Naalene ud fra forskellige Punkter,