120
Alexander Hamilton.
af Locke's Skrift »On Government«. Men de amerikanske Ledere havde en anden Forestilling om deres »Menneskerettigheder« end de franske Revolutionsmænd. De mente ikke, at Alt først maatte raseres, for at man saa paa bar Grund kunde opføre en ny Bygning efter visse abstrakte Principer. De »oprindelige« Principer betragtede man som de inderste Motiver og Tendenser i selve den historiske Udvikling, og hvad man krævede, var blot, at denne Udvikling ikke skulde stanses ved noget Magtbud.
Frihedskrigens Historie ville vi her ikke dvæle ved. Gennem skiftende Sejre og Uheld førte den til et Punkt, hvor Englands Kræfter vare udtømte. Trods sine uhyre Udgifter, trods de Grusomheder og de til Dels forræderske Midler, som anvendtes, maatte England give tabt. — Amerikanerne stode ved Maalet. Men for at blive et Folk, er det ikke nok at afkaste det ydre Aag. Store indre Vanskeligheder vare endnu at overvinde, og med Rette har en amerikansk Forfatter nyligt kaldt Tiden fra Fredsslutningen til Unionsforfatningens Vedtagelse (1783—1789) den mest kritiske Periode i Amerikas Historie.
III.
Medens det engelske Herredømme varede, havde Kolonierne ikke haft nogen stadig Forbindelse med hverandre. Enhver af dem havde havt at gøre med den engelske Regering og kæmpet for at hævde sin Selvstyrelse overfor den; men afset fra enkelte Forsøg paa Sammenslutning var Unionstanken ikke meget levende. Lige saa lidt som der var nogen stadig politisk Forbindelse, var der nogen synderlig Handelsforbindelse mellem Kolonierne indbyrdes. Nordamerika var væsentligt et agerdyrkende Land. Rejserne fra den ene Koloni til den anden vare desuden besværlige og sjældne; medens nu Tusender dagligt færdes paa Rejse mellem Boston og New-York, vare to Postkareter den Gang tilstrækkelige til at rumme alle de Rejsende. Efter Pacifikbanens Anlæg kan man rejse hurtigere fra Boston til de nordvestligste Stater end man for hundrede Aar siden kunde rejse fra Boston til Filadelfia.