119
Alexander Hamilton.
tilsidst hang i én Traad, saa at det maatte falde til Jorden, naar denne ene Traad overskares. Kontinuiteten i Folkets Liv blev paa en Gang afbrudt og er aldrig bleven fuldt genoprettet siden. Udviklingen af det enevældige Kongedømme havde ført til at trykke alle Klasser ned og berøve alle Kredse ethvert Initiativ. Intet Fællesskab føltes. Kongen og hans Embedsmænd maatte gribe ind overalt, hvis ikke Alt skulde gaa i Staa. I en Indberetning til Ludvig XVI skrev Turgot: »Deres Majestæt er nødt til at afgøre Alt selv eller ved Deres Embedsmænd. Man venter Deres udtrykkelige Ordrer, før man bidrager til det offentlige Vel, før man agter Andres Ret, undertiden endog før man handler i sine egne Anliggender«[1]. Ved Revolutionen beholdt man den centraliserede Styrelsesmaade, og de jakobinske Magthavere saa vel som senere den militære Usurpator fandt derved deres Vej banet.
Hvad Amerikanerne kæmpede for i deres Frihedskrig, var den gammel-engelske Frihed, det Princip, at et Folk ikke kan beskattes, naar det ikke selv gennem sine Repræsentanter har bevilget Skatten. Dette erkendtes ogsaa offentligt af mange Englændere. Den ældre Pitt erklærede saaledes i Overhuset (20. Januar 1775): »Den Aand, som nu gør Modstand mod Beskatningen i Amerika, er den samme, som forhen modsatte sig Laan, Privilegier og Skibsafgift i England, den samme Aand, som fik hele England til at rejse sig og ved »Bill of Right« hævdede den engelske Konstitution, det samme Princip, som fastslog den store, fundamentale og væsentlige Grundsætning, paa hvilken vore Friheder hvile: at ingen engelsk Undersaat kan beskattes uden efter eget samtykke. Whiggismens hæderfulde Aand besjæler tre Millioner Mennesker i Amerika, som foretrække Fattigdom med Frihed og ville dø under Forsvaret for deres Rettigheder som Mænd, som frie Mænd.« — Selv i deres Revolution havde Amerikanerne historisk Grund under Fødderne. Vel beraabte de sig i deres berømte Uafhængighedserklæring paa almindelige og oprindelige Menneskerettigheder, og man beskyldte Erklæringens Forfatter, Jefferson, for at have skrevet den ud
- ↑ Smlg. Tocqueville: L'ancien régime et la revolution. 7. ed. p. 158.
