125
Alexander Hamilton.
lod den trettenaarige Knøs Ledelsen af alle Sagerne, medens han selv af Helbredshensyn gik paa en længere Rejse. Man har bevaret Forretningsbreve fra ham fra denne Tid, som bære Præget af tidligt udviklet Klogskab og Energi. Sin Fritid anvendte han til Læsning, især af nationaløkonomiske, historiske og filosofiske Skrifter, og lagde derved Grunden til de flersidige Kundskaber, han fik Brug for i sit senere Liv. Hans Tragten gik allerede nu ud over de snevre Forhold, under hvilke han levede. I et Brev fra Aar 1769 skriver han til en Ven: »Jeg maa bekende, at Ærgerrighed er det Fremherskende hos mig, saa at jeg foragter en Kontorists ringe Stilling, hvortil min Skæbne fordømmer mig, og gerne vilde sætte mit Liv, skønt ikke min Karakter, paa Spil for at vinde en højere Stilling. Jeg véd vel, at min Ungdom udelukker mig fra ethvert Haab om øjeblikkelig Forfremmelse, ikke heller ønsker jeg en saadan; men jeg vil berede Vejen for Fremtiden. Jeg er, som du ser, ikke Filosof, og man vil sige, at jeg bygger Luftkasteller; min Taabelighed faar mig til at skamme mig, og jeg beder dig, ikke at omtale den. Dog har man set saadanne Planer føre til Maalet, naar Ophavsmanden var udholdende. Jeg vil slutte med at sige, at jeg ønsker, der vilde komme Krig.« Sjeldent udtales vel den Unges Ærgerrighed paa en saa klar og bestemt Maade og tillige med en saa tydelig Bevidsthed om, hvad det koster at naa Maalet. Intet bestemt Maal staar for ham, men han føler sin Kraft. Han slaar med Vingerne, skønt han ikke véd, hvor Flugten skal gaa hen.
Guvernøren paa St. Croix blev opmærksom paa ham i Anledning af en Beskrivelse af et Jordskælv, han havde givet i en Avis. Der bleve nu sørget for, at han kunde fortsætte sin saa energisk begyndte Uddannelse. Han kom til New-York og studerede ved Kings College. Da Frihedskrigen udbrød, bleve de unge Studenter naturligvis stærkt grebne af Bevægelsen. Paa et Møde, som holdtes udenfor Byen den 6. Juli 1774 for at øve et Tryk paa de ledende Mænd og faa dem til at opgive deres Tøven, optraadte Hamilton første Gang som Taler. Den syttenaarige Mands fyrige og klare Veltalenhed fængslede Forsamlingen. Man vedtog, at New-York
