126
Alexander Hamilton.
skulde følge Bostons Eksempel og afbryde al Handelsforbindelse med England. Hermed havde Hamilton betraadt den politiske Bane. I den nærmeste Fremtid forfattede han flere Smaaskrifter imod en Gejstlig, der havde forsvaret det engelske Ministeriums Fremgangsmaade. Han hævdede her borgerlig Frihed som stemmende med Menneskets Natur og som nødvendig for Samfundets Velfærd. Det engelske Parlaments Ret skriver sig fra dets Vælgere og er derfor begrænset til Storbritanien. En engelsk Vælger har Intet at sige i Amerika. Et vilkaarligt Regimente føres der overalt, hvor et Folk regeres ved Love, i hvis Tilblivelse det ikke selv har haft nogen Del. Storbritanien er kun et frit Land, fordi dets Indbyggere have Del i Lovgivningen. Vel maa der i ethvert borgerligt Samfund være en højeste Magt; men derfor behøver ikke en Del af Riget at herske over de andre Dele[1]. — Denne Pennefejde flk en ejendommelig Afslutning. Nogle ivrige Frihedsmænd bortførte Hamiltons Modstander, Præsten Seabury, som Fange og overfaldt det Trykkeri, fra hvilket hans Skrifter vare udgaaede. Dette vakte stor Harme, ikke blot hos det engelske Parti, men ogsaa hos Oppositionen. Hamilton sluttede sig selv til Militsen, da den forfulgte dem, som vilde ende Debatten paa saadan Vis. Men iøvrigt var nu den fredelige Forhandlings Tid forbi. Det første Blod var allerede flydt ved Lexington og Bunkers Hill (April og Juni 1775), og Kampen var snart i fuld Gang. Hamilton og flere andre Studerende fra Kings College vare med at erobre nogle Kanoner fra et Fort udenfor Byen. De deltog i de Frivilliges Øvelser, og ivrige militære Studier afløste for Hamilton de tidligere fredelige Studier. Efter at have underkastet sig en Eksamen blev han udnævnt til Kaptajn ved et Batteri, som Staten New-York udrustede. Den unge Kaptajn (ikke tyve Aar gammel!) tildrog sig snart ved sin Iver og Dygtighed de kommanderende Generalers, særligt Washingtons, Opmærksomhed. Han blev Oberstlieutenant, og Washington gjorde ham til sin Adjutant og Sekretær. I Hæren gik han under Navn af »den lille Løve«; Washington kaldte ham gærne
- ↑ Disse Smaaskrifter findes i 2. Del af Hamiltons samlede Værker.
