132
Alexander Hamilton.
en Plads ved Siden af Aristoteles', Lockes og Montesquieus Skrifter. Det udmærker sig endog fremfor disse derved, at det staar den praktiske Virkelighed nærmere, — udgaar fra den og igen vil føre over i den. Den forholder sig til Unionsforfatningen som Motiverne forholde sig til et Lovudkast. Udkastet dækkede vel ikke Hamiltons oprindelige Tanke; men hans Patriotisme og hans Virkelighedssans fik ham til at sætte sig saa levende ind i det vedtagne Udkast, at han nu kunde optræde som dets vigtigste Talsmand. I hans egen Stat New-York var der en heftig Kamp. Paa det af Befolkningen valgte Konvent, som sammentraadte i Juni 1788, vare i Begyndelsen to Tredjedele af de Delegerede imod Udkastet. Ved sin Begejstring og sin Veltalenhed fik Hamilton dog et Flertal vundet for Sagen, og den 26. Juli blev Udkastet vedtaget. Ved New-Yorks Tilslutning var Forfatningen sikret, skønt Nordkarolina først tiltraadte 1789 og Rhode Island først 1790. I Foraaret 1789 traadte Forfatningen i Kraft, og Washington blev valgt til Unionens første Præsident.
Det store Tog, som efter Udkastets Vedtagelse drog gennem New-Yorks Gader, bragte særligt Hamilton sin Hylding. Hans Billede fandtes paa Fanerne, dels alene, dels sammen med Washingtons. Det var en velfortjent Hæder for den Mand, hvis Tanke og hvis Ord havde udrettet saa store Ting.
V.
Inden vi følge Hamilton videre paa hans Bane, ville vi dvæle lidt ved det mærkelige Skrift, hvis Hovedforfatter han var, og fremhæve dets Hovedtanke.
Den politiske Opdagelse, Hamilton allerede 1780 udtalte, var Unionens Gruudlæggelse paa folkeligt Grundlag, i Stedet for et statsligt Grundlag. I noget mere abstrakt Form kan den udtrykkes saaledes: der fandtes en grundigere Form for Forbindelsen af Enhed og Frihed, end der hidtil var fundet. I Oldtidens Republiker var der borgerlig og politisk Frihed; men det syntes, som om Historien havde godtgjort, at denne Frihed kun kunde bestaa med et begrænset Landomraade. Saa snart et stort Rige skulde dannes, maatte Friheden forsvinde for Enheden. Ja, selv i de antike Republiker var den
