136
Alexander Hamilton.
har udvalgt, at værne om dets Interesser, at modsætte sig den øjeblikkelige Vildfarelse for at give det Tid og Lejlighed til rolig og besindig Overvejelse«[1].
Af denne Betragtning udledes Nødvendigheden af konservative Elementer i en republikansk Forfatning. De vigtigste af disse Elementer ere følgende.
1) En udøvende Myndighed, som kan optræde med Kraft og Fasthed baade udadtil og indadtil, er den vigtigste Betingelse. Kraft og Fasthed hos den udøvende Magt beror igen paa, at Magten lægges i én Mands Haand, at den har en vis Varighed, og at selve den Magt, den raader over, er tilstrækkelig stor. Naar Republikens Præsident vælges af Folket (indirekte, gennem Valgmænd, der kunne raadslaa om den Værdigste) paa fire Aar og kan drages til Regnskab for sin Embedsførelse, saa ville de to Betingelser være forenede, som synes Mange aldeles uforenelige, nemlig udstrakt Myndighed og Athængighed af Folket. (Dog havde Hamilton oprindeligt helst villet have en paa Livstid valgt Præsident, der kun kunde afsættes ved Dom af en Rigsret). Naar de frie Forfatninger i Europa indskrænke den udøvende Magt og nære en stadig Mistanke overfor den, kommer det af, at de ere Overenskomster mellem en arvelig Herskerslægt og Folket. De have en vis negativ Karakter og bestaa væsentligt i Opregning af det, som Regenten ikke maa gøre, af de Rettigheder, han ikke har. Saaledes Magna Charta, Petition of Rights, Bill of Rights. Den amerikanske Forfatning er derimod udtrykkeligt grundet paa Folkets Magt og skal hævdes af dets umiddelbare Repræsentanter og Tjenere. Derfor behøves ikke saa stor Ængstelighed. Hamilton vilde endog finde det betænkeligt, om Unionsforfatningen opregnede særlige »Menneskerettigheder«, som Regeringen ikke maatte krænke; ti man kunde da let drage den Slutning, at hvad der ikke fandtes i denne Opregning, var tilladt. Dette er Hamiltons Svar til dem, der i Udkastet savnede en udtrykkelig »bill of rights«[2] Han har her haft et klart Blik for de
