138
Alexander Hamilton.
denne Bestemmelse er at hindre, at den i enkelte, specielle Love udtalte Folkevilje skal komme til at stride mod den i Konstitutionen udtalte permanente og almindelige Vilje. Den Autoritet, som den lovgivende Magt har, maa være underordnet den Autoritet, som har sat selve Forfatningen i Kraft. — Ligesom Sondringen mellem den udøvende og den lovgivende Magt saaledes er ogsaa Sondringen mellem den dømmende Magt og de to andre Myndigheder skarpere gennemført i Nordamerika end i europæiske Lande. Det er et Element i Unionsforfatningen, som vi her have regnet blandt dens konservative Elementer, men som ogsaa kunde regnes til Frihedselementerne. Montesquieu (Esprit des lois XI, 6) siger med Rette, at der ingen Frihed er, hvor den dømmende Magt ikke sondres fra den lovgivende og udøvende. —
De vigtigste af de her nævnte Grundtanker har Hamilton selv fra først af undfanget. De andre (særligt den om Senatets sammensætning) har han antaget og søgt at begrunde nærmere. Kun nogle faa Bestanddele af det rige Indhold i »The Federalist« ere her fremdragne. Om en hel Række mere underordnede Punkter finder man udførlig og klar Begrundelse i det mærkelige Skrift. Man maa ønske de europæiske Folkeslag, at den Tid maa komme, da deres konservative Partier ville støtte sig til en saa klar, sund og folkelig Tankegang som den, der gaar igennem »Federalisten«. Bogen er en i sin Art enestaaende Forbindelse af et statsfilosofisk Arbejde og et Agitationsskrift. Men sjældent er et Agitationsskrift fremtraadt i en saa ren og ædel Form. For at give en Forestilling om det ophøjede standpunkt, fra hvilket dets Hovedforfatter saa paa den saa stærkt spændte Situation, under hvilken det ikke manglede paa grove og hadefulde Ord fra begge Sider, skal jeg anføre en Udtalelse fra det første Nummer.
»Blandt de frygteligste Hindringer, som den nye Forfatning vil have at overvinde, vil man let bemærke den aabenbare Interesse, som en vis Klasse af Mænd i enhver Stat har af at modsætte sig alle Forandringer, som kunde medføre en Forminskelse af den Magt, Indtægt og Indflydelse, de besidde ved deres Embeder under Statsinstitutionerne, saa
