143
Social Pessimisme.
Men en saadan Tillæmpelse kan under visse Betingelser føre til, at Former og Evner forminskes og forringes i Stedet for at udfolde sig rigere og mangfoldigere. Hos Snyltedyr findes saaledes Spor af en afgjort Tilbagegang, idet Organer, der hos beslægtede Dyrearter fremtræde med en rig Bygning, ere indskrumpede til svage Antydninger, og de tilsvarende Evner ligeledes ere forsvundne. Ogsaa Mennesker kunne tillempe sig efter saa ringe og simple Forhold, at de miste de højere Evner, som vare anlagte hos dem. Det er dog ikke blot ved Overgang fra mangfoldigere og større Forhold til snevrere og ringere, at en saadan Tilbagegang kan ske. Ved Overgang fra simple og jevne, men let overskuelige Forhold til mere sammensatte og omfattende, men tillige ogsaa mere kunstige Forhold kunne Evner af stor Værdi ogsaa gaa tabte. Der kan gaas frem i Mangfoldighed, og dog finde et væsentligt Tilbageskridt Sted i Koncentration, i indre Sammenhæng og Kraft. Dette sker saaledes let, naar det begrænsede, men sikre og trygge Instinkt afløses af den mere omfattende, men ofte tvivlende og fejlende Fornuft. Hos Mennesket blive derfor Udskejelser og Unaturligheder mulige, som det af Instinktet ledede Dyr ikke kender. Efter Darwin's Opfattelse er der sket et Tilbageskridt kort efter »det meget tidligere Tidspunkt, da Mennesket lige var blevet Menneske«, og da Fornuften paa saa mange Punkter skulde til at afløse Instinktet[1]. Den menneskelige Udvikling, baade hos det enkelte Individ og hos hele Folkeslag, viser ofte den Tilbagegang, der i hvert Tilfælde paa visse Punkter — kan være forbunden med en Overgang fra simple og begrænsede til sammensatte og mangfoldige Livsbetingelser. De Indsigelser mod Kulturens Værdi, som under Tiden fremkomme med stort Eftertryk, have deres relative Berettigelse ved denne Omstændighed.
De senere Aars Undersøgelser af Samfundsforholdenes og Retsforestillingernes Udvikling hos de indoeuropæiske
- ↑ Se „Menneskets Afstamning og Parringsvalget”. Dansk Overs. II p. 364, 379, 400. — Der kan i denne Sammenhæng mindes om Kants og Schillers Fortolkning af Myten om Syndefaldet som Udtryk for Overgangen fra Instinkt til Fornuft.
