149
Social Pessimisme.
dringer til Kløgt og Beregning. Vi synes for saa vidt stedse mere at fjerne os fra det Primitive, Naturlige og Uvilkaarlige. Vil Linen da ikke løbe ud, saa det menneskelige Liv forstenes eller opløses, ligesom det efter en fysisk Teori vil gaa med Jordklodens og vort Solsystems Liv og Bevægelse i det Hele? Eller skulde den af Tönnies skildrede Udvikling blot være én Side af Sagen, idet der for det opmærksomme Blik vil fremtræde andre Udviklingstendenser, som kunne holde dem Stangen, saa at den ikke kommer til at løbe Linen ud?
Lad os i Korthed se, hvilke Erfaringer og Betragtninger der kunne føre til at afvinde Sagen en lysere Side. —
Pessimismen er her som saa ofte beslægtet med Romantiken. Den ser Fortiden i et straalende Lys, medens Nutiden synes kold, tom og mørk. De gamle Samfundsforhold forud for den store Emancipationsproces, der udfylder saa stor en Del af Historien, vare dog ingenlunde ideale. De fremtræde for os med Enhedens og Sluttethedens Karakter og tillige med et vist idyllisk Præg. Menneskelivet og de menneskelige Følelser fremtræde i simple, intensive og elementære Former, der ere velgørende for det af Nutidens brogede, delte og stridende Liv trættede Øje. Hos Tönnies forekommer det mig særligt, at man mærker den pietetsfulde Vedhængen ved Livet som det former sig paa Landet og i de smaa Flækker; han skildrer det og dets Former med en Varme, som denne klare Tænker ikke formaar at vedligeholde, hvor det gælder Forstaaelsen af Storstadens og det sammensatte Kulturlivs Forhold, og som ganske sikkert ogsaa er vanskeligere at bevare der. Men Idyllen er ofte kun et Skin — i den menneskelige Verden som i den øvrige Natur. Der kunde f. Eks. ved det gamle patriarkalske System gaa megen Grusomhed og Undertrykkelse i Svang. Husfaderen herskede uden Kontrol, kun underkastet Gudernes Straf; men de lod ikke altid høre fra sig. Om det Værste tier endda maaske Historien, ti de aldeles Retsløse faa ingen Historie. Det var i Virkeligheden intet Fald, da det gammelariske, til Dels paa præstelig Tradition og Præsteherredømme byggede Familiesystem afløstes af det klart udviklede
