148
Social Pessimisme.
umiddelbar Tilskyndelse, der med indre Nødvendighed gaar imod sit Maal. Den virker overvejende ubevidst, efter Naturanlæg og Vane eller bestemt ved Efterligning og umiddelbar sympati. Ved vilkaarlig Villen skelnes derimod bestemt mellem Formaal og Middel, og det bliver Genstand for Overvejelse, hvor meget det er værdt at ofre paa Midlerne for at opnaa Formaalet. Enhver vilkaarlig Villen er et Køb, ofrer Noget for at vinde Noget. Det Ejendommelige ved den vilkaarlige Villen træder tydeligt frem, naar Midlet ene og alene villes for Formaalets Skyld. Der er derfor ved den vilkaarlige Villen noget Unaturligt, en vis Selvtvang, en Falskhed. Naar man gør sig klart Rede for hvad man ofrer, og hvad man derved vil opnaa, vil tillige Egoismen ligge nær og vil fortrænge den umiddelbare Hengivelse. Det er ved Vilkaarligheden ikke Godheden, men kun Klogskaben og Konsekvensen, som er at beundre. Livet staar ikke længere som et Kald, i hvilket der skal arbejdes, men som en Forretning, der skal gøres.
Selskabets Udvikling begunstiger Tendensen til vilkaarlig og egoistisk Villen paa Bekostning af Væsensviljen og Hengivelsen. Under den stadige Kappestrid bliver Vilkaarlighedens hensynsløse Brug en Betingelse for Individets Bestaaen. Den klare Forstand træder i hele det aandelige Liv i Stedet for den umiddelbare Følelse, Fantasi og Tro. Der finder en fremskridende Intellektualisme Sted; den videnskabelige Refleksion træder mere og mere i Stedet for den barnlige Tro. Det religiøse og det sociale Problem ere saaledes Grene af et og samme store Problem, som Tönnies behandler dels fra den sociologiske, dels fra den psykologiske Side.
III
Ingen vil kunne negte, at der foregaar en saadan sociologisk og psykologisk Udvikling, som Tönnies skildrer. Kulturen trænger ind, hvor der før kun var Natur; Livsformerne blive stedse mere sammensatte og i højere Grad Frugten af vilkaarlig Ordning; der stilles stedse større For-
