Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/161

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

147

Social Pessimisme.

ere i Stand til at yde, følgeligt ogsaa til at love. Mod selv at faa Midler til sine Formaal yder den Ene den Anden Midler til hans Formaal. Ved Overgangen fra Fællesskab til Selskab nærme vi os en Tilstand, hvor Enhver er Købmand.

I Fællesskabet, i det gamle Samfund, var Forbindelsen mellem Individerne given, før de gensidigt kunde yde hverandre Tjenester, og før de kunde gøre Regning paa saadanne gensidige Ydelser. I Selskabet derimod faa Individerne for det Meste kun med hverandre at gøre, naar deres Interesser mødes paa harmonisk eller disharmonisk Maade. En kunstig, mekanisk Sammenhæng træder i Stedet for den indre. Aktieselskabet er den karakteristiske Type for Selskabet, ligesom Familien for Fællesskabet. I Stedet for Agerbrug, Haandværk og Kunst træder Industri og Handel. I Stedet for det personlige Forhold mellem Haandværkeren og hans Kunde træder det upersonlige Forhold mellem Masseproducenten og hans tilfældige, ubekendte Købere. Storstaden med sit brogede, internationale Liv træder i Stedet for Huset, Familien og Landsbyen. Selskabet tilspidser sig tilsidst i Forholdet mellem Kapitalist og Arbejder som et rent Købs- og Kontraktforhold. For at bruge Sir Henry Maine's Udtryk: den naturlige, overleverede Tilstand (status) afløses mere og mere af den vilkaarligt, med bevidst Overlæg tilvejebragte (contractus).

Der foregaar her, i Følge Tönnies, en patologisk Udviklingsproces, som vel kan ændres, men ikke hindres af Filantroper og Lovgivere. Om hin »dualistiske Konstruktion af Selskabet«, der viser sig i Modsætningen mellem Kapitalister og Arbejdere, er den eneste mulige, — hvad der vil ske, naar Linen er løben ud, og alle Forhold ere blevne Kontraktforhold, — det er Spørgsmaal, som Forfatteren erklærer for at være ham uvedkommende.

At det er en patologisk Udvikling, der her er beskreven, ses især, naar vi betragte den psykologiske Side af Udviklingen, ikke blot den sociale. Som Selskabet forholder sig til Fællesskabet, saaledes forholder den vilkaarlige Villen sig til Væsensviljen. Ved Væsensvilje forstaar Tönnies Instinkt,