146
Social Pessimisme.
et fælles Centrum. Der finder vel Samkvem og Forbindelse Sted imellem dem, men samkvem og Forbindelse bestemmes nu mere og mere ved hvad den Enkelte mener at kunne opnaa af de Andre. Selskabet (Gesellschaft) træder mere og mere i Stedet for Fællesskabet (Gemeinschaft). I Stedet for Instinktet og den ved Tradition, Autoritet og Broderskab umiddelbart bestemte Følelse træder nu det forstandige, beregnende Overlæg. Ydre Interesser forbinde Menneskene, uden at de derfor staa i nogen væsentlig indre Forbindelse. Den Ene vil med det mindst mulige Offer fra sin Side opnaa det mest mulige af det for ham Attraaværdige, som den Anden besidder. Handelsforholdet er det mest fremtrædende Eksempel paa Selskabet i Modsætning til Fællesskabet, og Handelen er tillige det vigtigste Middel til, at Selskabet afløser Fællesskabet[1]. Ved »Selskabet« ses der bort fra alle oprindelige eller naturlige Forhold mellem Menneskene indbyrdes. Et Selskab forudsætter kun en Flerhed af nøgne Personer, der
- ↑ Ogsaa i Følge Leist (Alt-arisches Jus Gentium. Leipzig 1889 p. 523—525) er den gammelariske Husordning gaaet til Grunde ved Handelens og Pengevæsenets Opsving, der havde den skarpe Udvikling at det rent privatlige Ejendomsbegreb til Følge. Det er „den dæmoniske Kapitalmagt“ der omdanner Forholdene. I Stedet for Husfællesskabet og den til det knyttede Erhvervsvirksomhed trænger nu Egeninteressen sig frem, som er fjendtlig mod ethvert varigt Fællesskab. Leist gør træffende opmærksom paa, hvor forstaaelig og historisk betydningsfuld i denne Sammenhæng Aristoteles's Polemik (i hans Statslære) mod enhver Stræben efter Erhverv, der gaar ud over det for Husstanden Nødvendige, kommer til at staa for os. Det var dog en reaktionær Tankegang, der ikke formaaede at stanse Udviklingen. — Paa lignende Maade har Handelen virket ved Overgangen til den nyere Tid. Det var de forandrede Afsætningsforhold, Dannelsen af et Verdensmarked i Stedet for de tidligere begrænsede Afsætningsforhold, der førte til Bruddet med den gamle Lavsorden, til Haandværkets Afløsning ved Storindustrien, til Opfindelsen af Maskiner og til hele den moderne Konkurrence. Smlgn. L. Brentano: Über die Ursachen der heutigen socialen Noth. Leipzig 1889 p. 16. Brentano bebrejder Marx (hvem Tönnies paa dette Punkt følger vel meget), at han vender Forholdet om, idet han lader den store Industri udvikle sig af sig selv og derpaa frembringe Verdensmarkedet, ligesom Marx i det Hele i sine Teorier overser Efterspørgselens Betydning.
