155
Social Pessimisme.
bage for Følelsen af Fællesskab. Ad denne Vej bliver den Enkelte delagtig i Slægtens fælles Liv; naar han lægger sit lille Lod i Vægtskaalen, er det ikke i Tanken om, hvad han selv vil opnaa derved, men det er den fælles Skæbne, han derved vil gøre Sit til at bøje i den Retning, han anser for gavnligst for den Helhed, til hvilken han hører. Det bedste og mest kendte Eksempel herpaa frembyder Arbejderfagforeningernes Historie. Hvad vi kunne lære af denne, har jeg et andet Sted (Etik p. 244)[1] udtrykt saaledes: »Den kameratlige Følelse, Sympatien med Andre vokser. Den Enkelte ser, at hans Adfærd under og udenfor Arbejdet, hans Dygtighed, Flid, Selvbeherskelse og Sparsommelighed blive af Betydning for langt Flere end ham selv. Der dannes saa at sige en etisk Sfære omkring ham, en stor Familie, af hvilken han føler sig som Led. Han lærer Broderskabet at kende, som før næsten glemtes for Frihed og Lighed. Han lærer at underordne sine egne Interesser under de fælles. Og han faar gennem de fælles Erfaringer og det Overblik over Handels- og Fabrikforholdene, der bestemmer Fagforeningernes Politik, en klarere Opfattelse af Arbejdernes Stilling til de andre Samfundsklasser, lærer baade sine Rettigheder og Pligter som Led af Slægten bedre at kende. Det er kort sagt en hel Opdragelse fra Egoisme til Sympati, fra blind Raahed til klart seende Kraft, fra Kamp til fredelig Forhandling, som her foregaar. Og alt dette sker ad Frihedens Vej. Der gives intet bedre Svar til dem, der betragte vor Tid som en blot Opløsningens Tid, end at henvise dem til den Samfundsdannelse og den etiske Udvikling, som her er gaaet for sig.« —
Kun med nogle faa Ord kan jeg her omtale den psykologiske Udvikling, som i Følge Tönnies gaar parallelt med og tillige staar i real Sammenhæng med den sociale. Ogsaa den var jo af patologisk Beskaffenhed: Forstand og Refleksion afløse Indbildningskraft og Tro; i Stedet for Følelsens umiddelbare Varme træder Tænkningens kølige Klarhed; det aandelige Liv bevæger sig ikke længere efter naturlige Tilskyndelser, men efter kloge Beregninger. Men ogsaa her gælder det, at
- ↑ 2. Udgave p. 336.
