Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/187

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

173

Hedenske Sandhedssøgere.

Lemmer, og fortsætter: »Denne Tanke vil træde klarere frem for dig, naar du hyppigt siger til dig selv; jeg er Led (melos) i de aandelige Væseners Samfund, end naar du (ved en lille Forandring i Bogstaverne) blot kalder dig en Del (meros). Hvis du blot er Del, ikke Led, saa elsker du endnu ikke Menneskene af Hjertet; det at gøre Andre vel glæder dig endnu ikke saaledes, at det helt betager dig, men du gør det blot af Pligt, endnu ikke med den Følelse, at du derved gør dig selv vel.« (Marcus Aurelius' optegnelser VII, 13). Den samme Inderlighed fremtræder, som allerede omtalt, i Fordringen om at elske sine Fjender og i den religiøse Opfattelse af Verdenslivet. Det er den indre Rigdom og Fylde, der hæver disse Mænd over Menneskers Overgreb og lader dem overse Tilværelsens mørke Sider. Den Kraft, de følte hos sig til at overvinde det Ydre, Skiftende og smertefulde, stod for dem ikke i Strid med den Kraft, der rørte sig i Verdenslivet, men var en Forgrening af denne; derfor blev Harmonien deres sidste Tanke, og de vedblev at være Grækere, trods den skarpe Modsætning mellem det Indre og det Ydre, der var en saa væsentlig Del af deres Lære. Ikke med Trods, men med frejdig Beredvillighed venter den kejserlige Filosof hvad Skæbnen vil bringe ham, og hans Frejdighed slaar undertiden ud i en Hymne, som paa det berømte Sted, hvor det hedder: »Alt er harmonisk for mig, som er harmonisk for dig, o Verden. Intet kommer for tidligt eller for sent for mig, naar det kommer betimeligt for dig. Alt, hvad dine Aarstider bringe, er Frugt for mig, o Natur. Fra dig kommer Alt, i dig er Alt, til dig vender Alt tilbage. Naar Digteren siger: kære Kekrops' Stad[1], skulde jeg da ikke sige: kære Zeus' Stad!« (Optegnelser IV, 23). — Den inderlige Optimisme hvilede ikke paa nogen Betragtning af den ydre Natur. De ældre Stoikere havde endnu haft Interesse for Naturforsken og for historisk Videnskab, og de havde kun ved skrøbelige og sofistiske Grunde (som til Dels gaa igen i nyere Tiders teologiske Ræsonnementer) formaaet at hævde deres optimistiske Opfattelse overfor Erfaringen. Fra al saadan udad-

  1. Kekrops var efter Sagnet Athens Grundlægger.