190
Filosofi som Kunst.
og fortrængt. Naar der er Tale om Filosofi som Kunst, vil man maaske endog straks opfatte Sagen som om det nu gjaldt at regulere alle Livsytringer efter bevidste Principer. Naar Tankens Ret til at gribe bestemmende ind i Livet anerkendes, vil der let opstaa Mistro eller Ringeagt over for det Naturlige, Tilvante. Overleverede og Uvilkaarlige. Man vil i Emancipationen fra dette maaske endog i og for sig finde et Fortrin. Vilkaarligheden prises, blot fordi den giver noget Nyt, bryder med det Vante. Bevidst Reflekteren, Ræsonneren og Reguleren kommer derfor let til at spille for stor en Rolle, og det gaar ud over Friskheden og den umiddelbare Kraft. Reaktionen efter en rationalistisk Emancipationsperiode finder maaske sin bedste Støtte i den tilsidesatte Trang til at give sig hen i det Uvilkaarlige i Stedet for at lade Alt bestemmes ved bevidste Forestillinger. Kristendommens første Virkninger i den europæiske Verden beroede for en ikke ringe Del paa, at den kom denne Trang i Mode. Den stoiske Lære, som var den alvorligste Livsfilosofi i Tiden, led netop af den Ensidighed, som bestaar i Mistillid til Sindets uvilkaarlige Bevægelser. Stoikeren vilde fremfor Alt bevare sin rationale Sindsligevægt, vilde ikke omtumles af Stemningerne, ikke tvinges i Affekt. Han ofrede Fylden og Dybden for at bevare Selvherredømmet. Ikke undres, ikke sukke i sit Inderste, ikke juble overvættes, det var hans Maksime. Kristendommen derimod gav ved sine Grundtanker og sin Kultus Lejlighed til at gennemleve de stærkeste Sindsbevægelser, til at lære de mest modsatte Følelser at kende og derved ligesom udmaale, hvad Livet indeholder af Lys og af Mørke[1]. Det var det Uvilkaarliges berettigede Reaktion mod det Vilkaarlige. Den stoiske Lære om Tankens styrende Magt var alligevel ikke urigtig. Men Forholdet er mere sammensat, end Stoikeren saa. Tanken er Roret, men Vind og Vove maa drive Skibet frem. Ogsaa her er Kunsten at bevæge sig gennem Modsætningerne, saaledes at begge kommer til deres Ret; paa Vekselspillet af det Vilkaarlige og det Uvilkaarlige beror Livets Klarhed, Sundhed og Dybde.
- ↑ Se udførligere herom Afhandlingen „Hedenske Sandhedssøgere“.
