FORHOLDET MELLEM TRO OG VIDEN I DETS HISTORISKE UDVIKLING.
Et indledende Foredrag.
Problemet om Tro og Viden opstaar med Nødvendighed paa et vist Trin af Kulturudviklingen. Vi træffe det saaledes inden for den indiske, den græske og den muhammedanske Verden, saa snart den aandelige, særligt den intellektuelle Udvikling har naaet et vist Punkt. Her ville vi dog indskrænke os til at fremhæve de Hovedformer, under hvilke det er fremtraadt inden for den evropæiske, ved Kristendommen paavirkede Aandsudvikling.
I.
Af Kristendommens Kildeskrifter kan ingen Belæring hentes angaaende dette Spørgsmaal, Der eksisterer paa det standpunkt, ud fra hvilket de ere forfattede, ingen fra Troen forskellig Viden. Blikket er rettet mod én eneste Genstand, et eneste Maal, der lægger Beslag paa al Stræben og al aandelig Kraft. Bestræbelsen for at erkende Sandheden er her umiddelbart Et med Trangen til at vinde Sjælens Frelse og gaar ikke sin egen Vej med sin egen Metode. Der er ingen Forskel mellem Teori og Praksis, da Teori og teoretisk Interesse aldeles ikke eksisterer. Naar Guddommen selv har aabenbaaret sig synligt for Alle, — naar det ved Troen er muligt at naa til Forstaaelse af det Mysterium, som indeslutter alle Visdommens og Kundskabens Skatte,
