Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/255

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

241

Kampen mellem gamle og nye Tanker.

gamle til nye Former. Idealet for al psykologisk og etisk Forsken er hermed givet. Mod dette Ideal fæster Positivisten sit Blik, naar han vil undgaa at forvirres af Enkeltundersøgelsernes Mangfoldighed. Som ethvert Ideal har det noget Irrationelt, det vil sige: i matematisk Forstand Irrationelt, ved sig: ved vore virkelige Bestræbelser kunne vi kun naa en Tilnærmelse, Bestemmelse af flere og flere Decimaler. Men det er den samme Begrænsning, som al vor Erkendelse er underlagt.

Under denne Bestræbelse for at tilvejebringe Grundlaget for en Personlighedsfilosofi, der kan lære os at skelne mellem de sande og de falske Positioner og mellem de sande og falske Negationer, at opdage det »Organiske« og det »Kritiske« i deres berettigede Former og sondre det fra Surrogater og Forfalskninger, — maa vi være klare over en Ting: at der er saa stor Forskel mellem menneskelige Individualiteter, at de trænge til højst forskellig Næring, og at Værdierne ikke kunne blive ens for Alle. Den virkelige Næringsværdi har kun det, der passer for den bestemte individuelle Personlighed. Man vil ikke kunne faa Alle ind under et fælles ydre Udtryk for Sandheden, naar denne skal være personlig Sandhed for hver Enkelt. Kendetegnet for den personlige Sandhed er, som en dansk Tænker har sagt, at den frembringes paa ny af Individet selv: »Ingen Livsytring har Sandhed, uden deri ligger skabende Selvvirksomheder. Der skal ingen Undskyldning gøres for de individuelle Forskelligheder, som medføre, at Enhver former Sandheden paa sin Maade. Ligesom Livet viser sin Energi i den enkelte Personlighed ved den Fylde af Tanker og Motiver, den formaar at koncentrere om sit ledende Formaal, saaledes er det et Tegn paa, at Livet i Slægten er energisk, naar der fremtræder forskelligartede, hver for sig udprægede Personligheder, som tage Livet og Verden hver efter sin Naturs Medfør. De »kritiske« Perioder indtræde i Historien, naar en forudgaaende »organisk« Sammenhæng er bleven for snever, for tilvant, — naar Synskredsen trænger til at udvides og nye Erfaringer og nye Synsmaader skulle