Side:Højesterets dom af 28. marts 2018 i sag 225 2017.pdf/1

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 28. marts 2018

Sag 225/2017
(1. afdeling)

Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Hanne Rahbæk, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 27. april 2017 og af Østre Landsrets 20. afdeling den 30. august 2017.

I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande
Dommen er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til landsretten og mere subsidiært strafbortfald eller formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anbringender
T har anført navnlig, at hun ved behandlingen af A ikke har foretaget handlinger eller undladelser, som er af en sådan grovhed, at forholdet er omfattet af autorisationslovens § 75.

§ 75 er en overbygning på samme lovs § 17, som fastsætter, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Autorisationslovens § 17 påses af Patientombuddet, særligt Sundhedsvæsenets Disciplinær-