- 14 -
At der på sygehuset dengang var en fælles forståelse om, at sygeplejersker ikke kontaktede lægen om en blodsukkermåling, hvis den havde vist en værdi inden for det ”forventelige område”, som T udtrykte det i sin forklaring for byretten, kan efter vores opfattelse alene medføre, at der i givet fald kunne og skulle lægges en plan for diabetesbehandlingen, som var baseret på en referenceblodsukkerværdi i normalområdet sammenholdt med en vurdering af den enkelte patient.
Vi finder på denne baggrund, at T som ansvarlig forvagtslæge med det forløb, der er beskrevet i tiltalen, har handlet i strid med basal lægefaglig viden og udvist grovere forsømmelse, navnlig ved under de anførte omstændigheder at undlade at lægge og instruere om en plan for behandlingen af As insulinbehandlede diabetes under hans indlæggelse, herunder med henblik på at forebygge at meget lavt blodsukker kunne medføre risiko for varig hjerneskade.
Vi tiltræder derfor, at T er fundet skyldig i overtrædelse af autorisationslovens § 75.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Højesteret stadfæster herefter byrettens dom, således at T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.
Thi kendes for ret:
T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.
