Side:Højesterets dom i sagen om Københavns Havn.pdf/8

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 8 -

gældende lov om Københavns Havn havde ekspropriativ karakter i forhold til havnen.
Østre Landsret fandt, at loven ikke indebar ekspropriation. I dommens præmisser er der herom anført følgende:
»Københavns Havns administration og drift er stedse blevet reguleret af lovgivningsmagten. Ifølge lov nr. 504 af 24. juni 1992 kan havnedriften fortsætte som hidtil. Der er ved loven navnlig fastsat nye regler om bestyrelsens sammensætning. Herudover er det - hovedsageligt i overensstemmelse med havnens hidtidige tilkendegivne målsætning - i formålsbestemmelserne udtrykkeligt anført, at der skal tages planlægningsmæssige hensyn ved udnyttelsen af ledige arealer. Den indtræden i rettigheder og forpligtelser, der er anført i lovens § 2, stk. 1, findes på denne baggrund alene at være udtryk for en navneændring.
Da lov nr. 504 af 24. juni 1992 om Københavns Havn således ikke hjemler ekspropriative indgreb, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge«.
7.4.
Ved vurderingen af det her rejste spørgsmål om ekspropriation er det derfor - som nævnt i punkt 7.2. ovenfor - afgørende, om Københavns Havn må anses for en statslig selvejende institution - det vil sige et særligt forvaltningssubjekt.
I vurderingen af dette spørgsmål har Justitsministeriet - i overensstemmelse med nyere statsretlig litteratur - bl.a. lagt vægt på havnens oprettelsesgrundlag, hvor havnens midler stammer fra, hvordan havnens overskud og underskud er dækket, hvordan havnens ledelse udpeges, og om havnen har tilknytning til det kommunale selvstyre.
Spørgsmålet er udførligt behandlet i afsnit 4 i Justitsministeriets notat. Konklusionen er her, at havnen må anses for en statslig institution, der er organiseret som et særligt forvaltningssubjekt, dvs. en selvejende institution inden for den statslige forvaltning.
Der er i den forbindelse grund til at fremhæve følgende forhold:
a. Københavns Havn er ikke oprettet som en selvejende institution på grundlag af testamente eller en anden privatretlig disposition.
Tværtimod var det kongen, der havde oprettet den institution, der - i 1858, hvor den første lovregulering af havnevæsenets virksomhed fandt sted - varetog driften af den civile havn i København.
b. Private har ikke - inden den første lovregulering af havnens virksomhed i 1858 - indskudt midler i havnevæsenet på anden måde end gennem brugerbetaling m.v.
Havnens regnskaber fra 1858-1998 viser endvidere bl.a., at havnen ikke i denne periode har modtaget midler fra private, som ikke modsvarede en leveret ydelse fra havnen.
c. Det er lovgivningsmagten (kongen), der altid har bestemt, hvilken selvstændighed havnens ledelse skulle have. Havnens styrende organer har altid været undergivet statslig kontrol. Desuden har havnens ledelse altid været helt eller dog i altovervejende grad udpeget af det offentlige.
d. Havnens virksomhed er stedligt begrænset, men havnen er ikke en del af Københavns Kommune.
Med loven om Købehavns Kommune af 1857 blev der åbnet mulighed for, at kongen (indenrigsministeren) henlagde havnevæsenet under Magistraten, men denne mulighed blev ikke udnyttet