HØJESTERETS KENDELSE
afsagt torsdag den 2. november 2017
Sag 57/2017
(2. afdeling)
Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S
(advokat Martin Dahl Pedersen)
mod
Politiets Efterretningstjeneste
(Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 8. oktober 2016 og af Østre Landsrets 3. afdeling den 9. december 2016.
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen og Lars Apostoli.
Procesbevillingsnævnet har den 2. februar 2017 meddelt kærende, JP/Politikens Hus A/S, tilladelse til kære af landsrettens kendelse begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt JP/Politikens Hus er rette adressat for et forbud.
Danske Medier er indtrådt som mandatar for JP/Politikens Hus under kæresagen.
Kæremålet har været mundtligt forhandlet.
Påstande
Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus har nedlagt påstand om, at forbudskendelsen af 8. oktober 2016 som stadfæstet ved landsrettens kendelse af 9. december 2016 ophæves.