Denne side er valideret
5
Skarnbassen.
ligge i den varme Dynge i Stalden; men her var nu Intet bedre, og saa blev den her en heel Dag, en, heel Nat, og ogsaa Regnveiret blev. I Morgenstunden kom Skarnbassen frem; den var saa ærgerlig over Klimatet.
Der sad paa Linnedet to Frøer; deres klare Øine lyste af bare Fornøielse. „Det er et velsignet Veir!” sagde den Ene. „Hvor det forfrisker! og Lintøiet holder saa deiligt sammen paa Vandet! det kriller mig i Bagbenene, som om jeg skulde svømme.”
„Jeg gad nok vide,” sagde den Anden, „om Svalen, som flyver saa vidt omkring, om den paa sine mange Reiser i Udlandet har fundet et bedre Klimat, end vort; saadan en Rusk, og saadan en Væde! det er ligesom om man laae i en
