Denne side er valideret
15
Skarnbassen.
„Kryb, kryb! flyv, flyv, om Du kan!” sagde hun. „Frihed er en deilig Ting.”
Og Skarnbassen fløi lige ind ad det aabne Vindue paa en stor Bygning, og der sank den træt ned i den fine bløde, lange Manke paa Keiserens Livhest, der stod i Stalden, hvor den og Skarnbassen hørte hjemme; den klamrede sig fast i Manken og sad lidt og summede sig. „Her sidder jeg paa Keiserens Livhest! sidder som Rytter! Hvad er det jeg siger! ja nu bliver det mig klart! det er en god Idee, og rigtig. Hvorfor fik Hesten Guldskoe? Det spurgte han mig ogsaa om, Smeden. Nu indseer jeg det! for min Skyld fik Hesten Guldskoe.”
Og saa blev Skarnbassen i godt Humeur.
„Man bliver klarhovedet paa Reisen,” sagde den.
