268
Gjemt er ikke glemt.
Mark, som lukkes ved den høie Grøft. Men i Dag er der Solskin, Vorherres varme, deilige Sol er derinde; den kommer fra Syd gjennem det nye Vindue, hvor før kun var Muur.
Den Værkbrudne sidder i det varme Solskin, seer Skov og Strand, Verden er bleven saa stor og saa deilig, og det ved et eneste Ord af Gaardens venlige Frue.
„Det Ord var saa let, den Gjerning saa lille!” siger hun; „Glæden, jeg fik, var uendelig stor og velsignet!”
Og derfor øver hun saa mangen god Gjerning, tænker paa dem Alle i de fattige Huse og i de rige Huse, hvor der ogsaa ere Bedrøvede. Det er skjult og gjemt, men det er ikke glemt af Vorherre.
Der var en gammel Gaard, det var inde i den store,
travle By. I Gaarden var Stuer og Sale; i dem gaae vi
ikke ind; vi blive i Kjøkkenet; og der er luunt og lyst, der
