164
Flip i Halsen; hans Støvler blev blankede af en af de smaa Drenge paa Gadehjørnet — og Snedkersvenden erklærede ham for en fuldendt Gentleman. For — ser De — om jeg gik hen i Regentstreet og købte mig et helt nyt Sæt, saa vilde jeg dog ikke se ud som Dem. Det ligger nu engang i Naturen — og saa i Holdningen af Nakken. Jeg har høvlet for meget som Dreng! —
Og jeg har smeddet! sagde Christensen med sin lidt tørre Latter. Og han tog sin Mappe under Armen og kørte paa Omnibus til Piccadilly, hvor der boede en Kunsthandler, som havde, den fine Portion i West-End til Kunder.
Christensen kom ligegyldig ind, forlangte at tale med Chefen i Forretningen, lagde sin Mappe for ham og sagde i en kort, høflig, ikke altfor beskeden Tone, at han var en fremmed Kunstner som …
Tak; vi køber ikke! svarede Chefen ligesaa kort.
En fremmed Kunstner — fortsatte Christensen med en let Rynke over Øjenbrynene — som ønsker at udstille et Par Billedblade i Deres Vindu! —
Chefen førte Haanden alvorsfuldt op til sit Kindskæg, førte dernæst sin forgyldte Næseklemme op til Øjnene, betragtede Christensen, som rolig gav ham Blikket tilbage, og dernæst Tegningerne. Det var Akvarellen fra Stratford og Pennetegningen fra Themsen.
