256
sparsomt Lys at male ved — men til en Tegneskole vilde der være Lys nok her i hans to Stuer.
Saa tog han den lige Vej op til Professoren og lod sig mælde ved sit Navn.
Det var klart, at Pigen havde strenge Ordrer — men han beroligede hende med, at han var en gammel Elev, der kom lige hjem fra Udlandet.
Han hørte Pigen gaa ind i Atelieret; det varede lidt inden hun kom ud, og han hørte igennem Døren den velbekendte Stemme tydeligt sige:
Naa ja, i Fandens Skind og Ben, saa lad ham komme! —
Han traadte smilende ind — og alle Ungdommens Erindringer traadte ham imøde fra hver en Krog: af det velbekendte Værelse.
Paa Staffeliet stod en opspændt Dug af ganske imponerende Omfang — et Længdebillede — og foran det stod Professoren i Arbejdskittel, som en mørk Silhouet op imod det ikke overdrevent rigelige Vindueslys.
Han kilede paa, og han vendte sig ikke.
Den forrige Elev gik tilbage — tog Afstand — og betragtede Billedet.
Det var et bibelsk Sujet — nytestamentligt — en legendeagtig Fremstilling i broget, fornøjelig Komposition, mange Figurer, et festligt Rum, rig Arkitektur — et Livsglædens
