338
Dette ser nu ganske fornuftigt, endog helt logisk og mathematisk ud: do ut des! Politik, Forretninger og varige Venskabsforbindelser bliver ofte grundet herpaa. Men gaar man det lille Skridt videre, og siger man at Forholdet f. Ex. er en Mand og en Kvinde, der med Et føler en underlig gensidig Tiltrækningskraft og paa denne »Krafte« slutter et Forbund — og medfører dette Forbund, at der en skønne Dag kommer en lille Mand eller Kvinde ind i Huset, og med Aarene maaske flere smaa Mend og Kvinder — og omfatter man denne Række af sine egne Smaaselv med al den Ømhed og Omhyggelighed, der er nedlagt i Mennesket, — saa er Mennesket ikke desto mindre et højst kombineret Væsen af en besynderlig, man skulde næsten paastaa grufuld Sammensætning: thi en skønne Dag kan det spørge sig selv, hvad dette dog altsammen er for noget? hvor det kommer fra? hvad det skal til med disse fremmede Væsner omkring Mennesket selv?
Man kan ikke blive dømt ind i nogen Sindssygeanstalt for disse Refleksioner og Spørgsmaal. Man kan vedblive at være en god Fader, en god Borger, et godt Menneske tiltrods for disse Betragtninger. Egenlig kun ved at læse dem nedskrevne forekommer de En saa underlige, saa oprørende. De tænkes dog tidt. Mand eller Kvinde, yngre eller ældre, spørger sig selv ofte: var vi maaske dog ikke nærmest skabte til at være alene? .…. har ikke »Sympathien«
