25
Hvilken Frodighed, hvilken Glæde, hvilken Varme — og hvor simple Midler! I disse Fresker, henaandede som et lyrisk Digt, skrider Fortællingen frem i rask Handling fra Loftbue til Loftbue. Gud, Mennesker, Dyr, Planter, Landskaber og Interiører — alt taget direkte ud af det synlige Liv rundt omkring: og saa dykket med i et Fantasiens Væld — som et sundt, højtbegavet Barn kan lege med sine luftige Skikkelser.
Kød og Blod! og dog saa megen Aand! Klar Tanke, godt Hoved, let Haand, udmærkede Kundskaber, alt ordnet, afvejet, beregnet .… og dog en Leg, en Spøg, en Æventyrfortælling det Hele. Men hvilken Leg, og hvilken Spøg! Aa, I …!
Atter kom den lille Djævel og fristede ham til et Indhug. Og saa traadte Pigebarnet frem i Korridorens ene Ende. Hun var alene. Hun havde vel set sit Snit til at slippe ubemærket . bort for et Øjeblik. Vilde hun da virkelig nyde Rafael? Det syntes saa. Hun havde ladet den rædsomme »Guide« blive tilbage.
Hun gik stille, opmærksom, andægtig fra Vindueslysning forbi Pille og Pilaster til den næste Lysning. Hun syntes ikke at ane den Fremmedes Nærværelse. Hun saa’ kun, hvad her var at se.
Han fulgte hende med Blikket. Han havde været længe nok i Rom, til at kende Maaden, hvorpaa Damer tager Gallerier og Musæer i
