82
Men naar nu Føreren tegner som en Tegnelærer og maler som en Akvarellist — saa kommer Eleverne til at bøde. Og Ivar Christensen syntes, at den danske Malerskole var en fortsat Pilgrimsgang for at udsone Lærerens Mangel paa Genialitet.
Pilgrimme pleje som oftest at drage til Rom. Eleverne der hjemme fra kom til »Mesteren« ved Tiberen. De unge danske Malere samledes om Billedhuggeren Thorvaldsen. Ja — havde han været Michelangelo! men han var Thorvaldsen, Produktet af sin Tid og dens Forudsætninger; den »antikiserende« Skulptur, ikke Antiken.
I sig selv en lidt mislig Sag, naar unge Kunstnere trykkes af en stor Avtoritet, der ikke helt og varmt kan besjæle dem. Oven i Købet: unge Malere i Kreds omkring en Billedhugger! Et er nu en Gang Maleri, et andet Skulptur.
De danske Malere sad paa Osteri sammen med Mesteren. Han sad dér i sine ulastelige hvide Skjorteærmer, med det smukke, majestætiske Hoved — en »antikiseret« Olympier, ikke en antik Zevs, i den Forstand, hvor man taler om Zevs i Forbindelse med en Goethe.
Han har næppe været veltalende; bildende Kunstnere er nu en Gang ikke Rhetorer, saa lidt som det vilde være ønskeligt om de var det. Han har sagt mangt et godt Ord — saadan henkastet — om Kunst; det kan man være sikker
