Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/103

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

93

Ole Christensen.

De færreste vælges, fordi de ere særlig dygtige Mænd, særlig egnede til Rigsdagsgjerningen, og deres Tal er heller ikke stort, der vælges, fordi de nyde en almindelig og velfortjent Agtelse i Valgkredsen. De fleste vælges af helt andre Grunde: nogle, fordi de ere deciderede Partimænd og virksomme Agitatorer — det er det største Tal — andre paa Grund af rene Tilfældigheder, f. Eks. at der ingen bedre haves, andre igjen for at spare en Fattigunderstøttelse og enkelte trods alt, saasom H. Hansen fra Mehrn. Det suveræne Vælgerfolk er temlig uberegneligt og ofte mere lunefuldt end en Kvinde. Derfor ser man saa mange unaturlige Forbindelser, derfor staar man saa ofte overfor det Spørgsmaal, hvorfor netop denne mærkelige Bejler fik Kredsens Ja.

Hvorfor er nu f. Eks. Ole Christensen valgt til Rigsdagen, hvilke Adkomster har han til at faa Sæde blandt Landets kaarne Mænd? Ja, det er ikke let at sige. Han er ikke nogen videre begavet Mand, han er heller ikke i nogen betydelig Grad agtet eller anset, og han var paa ingen Maade Indehaver af Betingelser, der lovede en særlig frugtbar og nyttig Rigsdagsgjerning.

Han var, da han valgtes, en fuldstændig ukjendt Mand, snarere under end over Middelmaalet, men at man den Gang valgte ham, er alligevel mindre forbavsende, end at man beholder ham, efter at man har lært ham at kjende.

Nogle mene, at Christensen nærmest blev valgt, fordi han var „Ungkarl”, og Faxekredsens Vælgere frygtede den farlige Adonis og gjerne saa ham tæmmet af en kjøbenhavnsk Dalila, andre, at Grunden maa søges i Navnet Ole, der med sin Afledning synes vokset sammen med denne Valgkreds. I mange Aar repræsenteredes Kredsen af en Skolelærer Ole Olsen; da han gik sin Vej, stillede der sig en Ole Andersen og en Rokkedrejer Olsen, senere kom i flere Aar Sognefoged Lars Olsen, og han afløstes af Ole Christensen.

Rimeligst er det dog, at Ole Christensen skylder en Tilfældighed sit Valg. Han var villig til at stille sig, man havde ingen bedre, og, da han kunde fremplapre de Venstrefraser, der den Gang begyndte at komme i Kurs — saa valgte man ham.