105
Rasmus Clanssen.
Partiet, hvis Udskejelser han trolig tog Del i. Da Venstre sprængtes, var han en Tid Radikal og fulgte Bergs Fane, men da hans Parti ikke vilde kaste al Besindighed og Fornuft overbord og kassere de omstridte Højrevalg i Foraaret 1879, traadte han ud og staar nu Alberti og altsaa ogsaa de „Moderate” nærmest.
Hr. Claussen synes at sværme for de yderligste Standpunkter. I enhver Sag er det hans Opgave at finde dette Standpunkt, og det kæmper han saa haardnakket paa, selv om han er den Eneste paa Skansen.
Claussen hører til de meget talende Folkethingsmænd. Næsten om enhver Sag skal Thinget kjende hans værdifulde og interessante Mening, og han tvivler vistnok ikke om, at de bedste Bidrag til Diskussionen ydes af den agtbare Rigsdagsmand fra Maribo fjerde. I den Henseende søger han at blive Traditionen tro. Han har imidlertid saare sjælden Held med sig, og det er enten galt, hvad han siger, eller uforstaaeligt, eller Gjentagelse af, hvad andre have sagt bedre. Undertiden er det alle tre Ting paa en Gang. Han taler med megen Lethed, ofte med en vis Svada. Han har en kraftig og klar Stemme, og naar han sender sine Ordlaviner ud over Salen, er der noget Bjørnbaksk ved den sirskaarne lille mørke Mand. Han holder nok af at bruge fremmede Ord, men kommer ofte uheldig fra det og fremkalder en Latter, som dog ikke generer ham.
Af hans megen Tale er der af og til kommet Fortrydelse, saaledes da han kom i Konflikt med Sagførerstanden paa Falster. Hr. Claussen er ikke nogen sympatetisk Rigsdagsmand, og han gjør ikke en Valgkreds særlig Ære, men han er en velbegavet Mand, og det kan nok være, at han er noget bedre end hans Rygte; i ethvert Fald er det vist, at han har mange Venner, og at disse i flere Henseender sætte Pris paa ham og yde ham Anerkjendelse.
