106
Dahl.
Dahl.
Rektor ved Realskolen i Slagelse. Født den 10. Februar 1822.
Det store jævne kjøbenhavnske Publikum beskjæftiger sig ikke meget med Politik; det læser sin Avis og lader sig vel af en eller anden lokkende Titel lede ind paa en nærmere Drøftelse af en Sag, men den indgaaende Forstaaelse af og Indsigt i et politisk Spørgsmaal, som man ikke sjælden kan træffe omkring paa Landet, den er saare ualmindelig hos den kjøbenhavnske Borger.
Saa meget følger dog Kjøbenhavneren med, at han i Reglen har dannet sig en Mening om en eller anden politisk Personlighed, hvis Navn i et givet Øjeblik er paa Omtale. Kjøbenhavneren tager da hurtigt sit bestemte Standpunkt for eller imod den Paagjældende. Dette har et Par Gange i de senere Aar givet sig ret interessant tilkjende.
Da saaledes ved Valgene i 1873 et entreprenant Bladfirma her i Byen med store Plakater i Vinduerne meddelte de efterhaanden indløbne Valgefterretninger, bølgede Gaden af et livligt Publikum, der med stor Interesse fulgte de vekslende Chancer for Partistillingen, som Telegrammerne bragte. Alt holdt sig dog indenfor en livlig Diskussions Omraade, da pludselig Luften fyldtes af rungende Hurraer fra mange hundrede Struber. Hvad var da det, der i saa usædvanlig en Grad begejstrede de Forsamlede? Det var kort og godt et lille Telegram, der meldte, at Bjørnbak i Aarhus var slaaet af Ingerslev. De Tilstedeværende kjendte ganske vist kun grumme lidt til Ingerslev og endnu mindre til Betydningen af hans Valg i Modsætning til Bjørnbaks, men den sidstnævnte havde Kjøbenhavnernes Stemning imod sig, og alene det, at han faldt, betragtede man som en sand Valgtriumf.
Noget lignende gjentog sig ved Valget i 1879. Ogsaa da var der et Blad, som i store oplyste Butiksvinduer udstillede Valgtelegrammerne, efterhaanden som de indlød. Da sporedes ogsaa pludselig en stærk Bevægelse blandt den bølgende Menneskemasse, en Bevægelse, der hurtig slog ud i Fryderaab. Hvad var der da sket? — Telegrafen havde bragt Meddelelse om, at
