107
Dahl.
Tauber var falden i Slagelse. At Rektor Dahl var valgt, interesserede kun for saa vidt, som han havde overvundet Tauber. Det var Hovedsagen, at denne var slaaet, hvem Banemanden var, havde kun Interesse i anden Række. Jubelen i Slagelse gav Ekko paa Kjøbmagergade i Kjøbenhavn, og under denne Jubel blev Rektor Dahl baaret ind paa Thinge.
Da nu afdøde Gehejmeraad Fonnesbech, Kredsens mangeaarige Repræsentant, frivillig trak sig tilbage i 1872, valgtes Tauber mod den begavede Knud Pedersen.
Ved de følgende Valg gjorde Kredsen alt for at ryste Tauber af sig; baade Fonnesbech og Dahl gjorde forgjæves Forsøg paa at fortrænge ham. Trods den mest levende Valgkamp, trods de brave Korsøraneres og Slagelsianeres mest energiske Bestræbelser holdt Tauber sig ved Landboernes Hjælp.
Men Kredsen gav ikke tabt. Det var blevet en Æressag for den at blive Tauber kvit. Da Opløsningen kom i December 1878, anspændtes enhver Nerve for at sætte et bedre Valg igjennem, og alle vare enige om, at hvis nogen havde Rimelighed for at besejre Tauber, saa maatte det være den almenagtede og afholdte Rektor Dahl.
Valgdagen den 3. Januar 1879 oprandt, og sikkert i ingen Valgkreds i Danmark blev dens Resultat imødeset med større Bevægelse og større Lidenskab end i Slagelse. Et Ekstratog befordrede Korsøranerne til Slagelse og med flyvende Faner og klingende Spil, afsyngende en i Dagens Anledning forfattet Sang, marcherede de til Valgstedet for alle som en at stemme paa Dahl.
Valghandlingen gik nogenlunde rolig, og ved Kaaringen erklæredes Tauber for valgt under stor Jubel af hans Tilhængere. Saa kom den skriftlige Afstemning, og den trak meget længe ud. Da Resultatet endelig kundgjordes, var den første Følelse paa begge Sider Forbavselse, parret hos Højre med Glæde og Henrykkelse samt med en ubeskrivelig frigjørende Følelse, hos Venstre med Harme og Nedslaaethed.
Dahl var valgt med 1326 Stemmer mod 1042 — næsten 300 Stemmers Overvægt. Den Jubel, der den Aften var i den lille By, skal der ikke kunne mindes Mage til, og det var da heller ikke saa sært.
