Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/120

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

110

Dam.

Kaptajn — daværende Løjtnant — Ph. R. Dam valgtes første Gang ind i Folkethinget ved et Suppleringsvalg i 1857, og ved den Række af Valg, der siden har fundet Sted, har Dam holdt sin Plads, de fleste Gange uden Kamp. Ved Valget den 3die Januar 1879 stillede en Kaptajn Kofoed sig og naaede ogsaa et for denne Kreds ret anseeligt Antal Stemmer, men Dam fik mellem 200 og 300 flere. Det er det eneste Valg, ved hvilket der har været lidt Liv i denne Kreds; Stemmeantallet, der afgaves, var da over 1000, medens der ellers af Kredsens over 2000 Vælgere kun har været afgivet et forsvindende Antal Stemmer. Ved det nys afholdte Valg stod Dam atter uden Modkandidat.

Kaptajn Dam er en født Bornholmer, Søn af Kjøbmand og Artillerikaptajn Dam i Aakirkeby. Han betraadte ogsaa den bornholmske Militærvej og blev i Halvtredserne Løjtnant ved Øens Artilleri.

Den Gang, han valgtes ind i Rigsdagen, havde han kun beskjæftiget sig meget lidt med Politik, og han skal ved en Lejlighed selv have gjort sig til af, at han, da han betraadte den politiske Bane, kun havde øst politisk Visdom af Bornholms Avis, af hvilket Blad iøvrigt Avertissementsspalterne skal have interesseret ham mest.

Det var som Antibondeven, han valgtes ind i Rigsdagen og særlig som Modstander af den oppositionelle Bevægelse, der var fremtrædende i den sjællandske Bondestand. Dam stod lige til 1864 i politisk Henseende Side om Side med Lucianus Kofod, og da efter Krigen „det nationale Venstre” dannedes, traadte begge de bornholmske Rigsdagsmænd ind i denne Gruppe. Dengang var Dam Skandinav, national og frisindet uden at være Oppositionsmand for enhver Pris.

Da i 1870 „det forenede Venstre” dannedes, sluttede Dam sig til dette Parti og gjorde vel en Del Stormløb med, men har dog ogsaa til Tider taget et mere besindigt Standpunkt, hvad Manden maa roses saameget mere for, som han i mange væsentlige Punkter skal staa Socialismen nær. Han har desuagtet aldrig hørt til de yderligstgaaende i Thinget, og ikke faa Afstemninger bære Vidne om en vis Besindighed hos ham.

Han spiller aldeles ikke nogen Rolle i Thinget og vil aldrig komme til at gjøre det. Han har i flere Aar fungeret som