121
Lars Dinesen
Ogsaa i den senere Tid i Kalkbrænderifortsagen og i Hærlovssagen har han lagt et vidtskuende Blik og en fin Følelse for Dagen.
En Mand med saa mange gode politiske Egenskaber som Dinesen maa naturligvis have Lov til at have politiske Fejl, og han har i ethvert Fald en enkelt. Han forser sig, om saa tør siges paa sin egen Opfattelse af en Sag. Han sætter sig med Varme og Energi ind i Sagen og tager saa sit deciderede Standpunkt. Den Vej, han anser for den rette, den vil han have gaaet, og han taaler ikke, at man slaar ind paa andre Veje, selv om disse mulig ogsaa kunde føre til det samme Maal. Her er nogen Stivhed, som ikke er heldig, og herfra skriver sig vistnok de „Foraarsstemninger”, man ikke helt med Urette har bebrejdet ham.
Men alt ialt er Dinesen en mærkelig Bonde og en ualmindelig dygtig Politiker.
Han er ofte blevet sammenlignet med Laurids Skau, og der er heller ikke faa Lighedspunkter mellem de to begavede og bejstrede Bønder.
Dinesen er en ualmindelig varmt følende Fædrelandsven, og han har et for sin Stand mærkeligt Blik paa alle ideale Interesser. Men han er tillige en praktisk Mand, der gjør Højre her i Landet store Tjenester, ikke blot ved sin agitoriske Virksomhed, men ligesaa meget ved sin organisatoriske indenfor Partiet i Rigsdagen. Han er Højres Arbejdsbi.
Kun i saare ringe Grad har Dinesen fundet Paaskjønnelse for sine Opofrelser; man har endog knebent og vanskelig nok erstattet ham hans positive Udlæg paa hans mange Rejser, men en lønnet Virksomhed har man først i de allersidste Dage kunnet byde ham, der intet ejer og helt har ofret sig for Politiken, saa at han endog har maattet opgive sin Landbovirksomhed. Han har dog virkelig gjort Højre saa mange Tjenester, at han nok kunde fortjene Paaskjønnelse.
Nu er Titlen „Ungkarl” ombyttet med den mere standsmæssige: „Statsrevisor”.
Uden Politikken er Dinesen en søgt Fest- og Folketaler og en talentfuld Foredragsholder. Ogsaa som heldig Skaaltaler gjør han sig af og til gjældende i Selskabslivet.
