130
Gad. — Haastrup.
I tidligere Dage havde han ofte den Vane at tale sig hidsig og ivrig, saa man maatte antage ham for fnysende vred; den Vane synes han at have besejret og taler nu rolig og besindig.
Gud er en meget brav Mand, agtet og afholdt af Alle, og skjønt han næppe vil komme til at indtage nogen betydelig Stilling paa Thinge, vil han dog altid være et meget nyttigt og brugbart Medlem, som enhver Valgkreds kan være bekjendt at sende til Rigsdagen.
Haastrup.
Gaardejer, Aagaard pr. Kolding. Født den 13. Januar 1831.
Ogsaa en ganske ny Mand, der ikke vides offentlig at have været fremme før Valgkampagnen, der indledede Valget den 3die Januar 1879. Det er en ganske heldig Forøgelse, Demokratiet har faaet i denne Mand, naar Rekruteringen endelig skal finde Sted fra Bondestandens Rækker. Haastrup er nemlig en begavet Bonde og en brav Mand. Han er valgt paa Bergs radikale Program, men det er sikkert hans Natur imod, naar han vedblivende skal give den Uforsonlige. Langt nærmere overensstemmende med hans bløde, noget svage Karakter er vistnok en „Staaensiggodt” med alle Mennesker, en mild Eftergivenhed her for at opnaa Noget der. Saalænge han imidlertid er Rekrut indenfor det strængt disciplinerede Parti, er han nødt til at lystre og følge med, og hans Selvstændighedsfølelse skal stærkt udvikles, hans Karakterfasthed skærpes, inden han vil se sig i Stand til at ryste det trykkende Partibaand af sig. Han har dog et Par Gange vovet et Forsøg i en mere selvstændig Retning og vovet det med Held. Deri kunde maaske Fristelsen for ham ligge til efterhaanden at frigjøre sig for Aaget.
Haastrup taler godt og forstandig, rolig og besindig, men uden Sving. Den store, kraftig byggede Mand gjør i det Hele et støt og sat Indtryk, der ogsaa skal passe godt til hans hele
