142
Hall.
Hall med „dybtfølt Foragt” viste Insulten tilbage, og da saa Tilhørerne, revne med af Stemningen, tiltordnede Hall sit Bifald, lod Hr. Krabbe, temlig umotiveret, for første Gang i vort konstitutionelle Liv, Tilhørerpladserne rydde. Det øgede imidlertid kun Sympatien for Hall og Forbitrelsen mod Tauber. Med Ministeriet Holstein forlod Hall Taburetterne og vender vist aldrig mere tilbage til dem.
Uden for Ministervirksomheden har Hall ikke tilsyneladende taget nogen fremtrædende Del i den daglige politiske Gjerning, naar undtages Kampene i Begyndelsen af Halvtredserne, men deraf kan man paa ingen Maade slutte, at han ikke har spillet nogen Rolle i de heftige Partikampe, der senere have været førte. Han har tværtimod udfoldet en meget betydningsfuld Virksomhed, idet han stille og ubemærket har ledet mangt et politisk Træk af Højremindretallet i Folkethinget, og han har ved sine særlige mæglende Gaver, ved sin Erfaring og sin Avtoritet været det Kit, der i mangt et kritisk Øjeblik holdt Højre sammen. Hvad han i den Henseende har været for Højre i Folkethinget, er først ret blevet klart i de sidste Samlinger, da Partiet maatte undvære ham. Ved mange Lejligheder, hvor det gjaldt at tage en klog Position, har man savner Halls klare og rolige Overblik, og selv blandt Partiets betydeligste Mænd kunde man mere end én Gang høre Udtalelser af Bekymring over, at man i en given Situation manglede Halls erfarne Raad og Avtoritet.
Hall var i sine Velmagtsdage en ypperlig Taler. Hans smukke Person tog sig godt ud i Debatten, hans Stemme havde en tiltalende, melodiøs Klang, og han besad en sjælden Evne til at give sine Tanker et formsmukt Udtryk. Dertil kom ofte et aandfuldt Sving, velvalgte og gjennemførte Billeder og et godmodigt, højst tiltalende Lune. Det var en sand Fornøjelse i hine Dage at høre ham debattere med Oppositionen; særlig mod Blixen-Finecke har han ført mange vellykkede Stød. I den store Kamp om Novemberforfatningen, hvor han havde højst talentfulde Modstandere at bekæmpe, hævede han sig ofte til sand Veltalenhed, og dette i Forbindelse med hans personlige Afholdthed virkede vel lige saa meget som den i Folket raadende Stemning til, at Loven gik igjennem.
