146
Hans Hansen.
træk, men med kloge og venlige Øjne og i det hele et ret vindende og solidt Udseende. Han har i Salen Plads midt i Venstrerækkerne tæt ved sin gode Ven Alberti; fra denne Plads, stemmer han, men fra den begjæres aldrig Ordet. Han taler nemlig aldrig eller næsten aldrig i Thinget, hvilket dog ikke har sin Grund i, at han ikke kan tale; ti paa Valgmøder kan han endog tale ganske godt.
Hans Hansen er i det hele taget et ret godt Hoved eller maaske snarere et ret snildt Hoved. Han har mere end de allerfleste andre forstaaet at Udbytte den politiske Virksomhed til egen Fordel, selvfølgelig i uangribelig Forstand. Han har ved sine politiske Forbindelser og ved sin politiske Virksomhed skabt sig en betrygget Stilling, og han har med et umiskjendeligt Talent forstaaet i de Foretagender, hvori han har været inddraget, deriblandt enkelte meget farlige, at hytte sit eget Skind. Man har nok kunnet faa Politikeren Hans Hansen med paa en lidt vild Historie, men Personen Hans Hansen har altid været vel garderet. Han var saaledes hædret med et Bestyrelsesembede i de saa forulykkede albertiske Svovlsyrefabriker, men der er aldrig kommet noget frem om, at han delte saa mange Meningsfællers Skjæbne og selv maatte ofre. Ogsaa med J. A. Hansens Kvægassurance har han nok havt noget at gjøre, men selvfølgelig uden selv at forulempes.
Som Politiker har Hans Hansen slet ingen Betydning; hverken i Forhandlingerne eller i Udvalgene spiller han nogen Rolle. Han stemmer kun og det blindt efter de givne Instrukser. Han var en trofast Menig indenfor det forenede Venstre og gik trolig med til alle Eksesserne, ja, hvor Venstre delte sig, hørte han i Reglen til de Intransigente. Han har har altid staaet Alberti og vistnok ogsaa J. A. Hansen meget nær, derimod har Berg næppe været hans Ideal. Nu, da Venstre er hugget i saa mange Stykker, staar han naturligvis helt og holdent paa Albertis højst uklare Standpunkt; Alberti er „udtraadt”, Hans Hansen følgelig ogsaa, og han slynger nu fra sit udtraadte Standpunkt den ene Kile mod Berg efter den anden og beskylder ham for Tyranni og Despotisme. Af Alberti er han et rent Ekko; hvad Alberti vil, vil Hans Hansen ogsaa, hvad Alberti gjør, gjør Hansen ligeledes; og selv om Alberti med Pavker og
