155
Villads Holm.
Holm er en meget begavet Mand, uden Tvivl en af Rigsdagens mest begavede Bønder; dog staar hans Flid ikke i Forhold til hans Evner, og dette i Forbindelse med, at man ikke fuldt ud stoler paa ham, er vistnok Grunden til, at hans Betydning er mindre, end den efter hans Evner burde. Han er et klart Hoved med et hurtigt Overblik over en Situation, og han er ret snarraadig; men en fremsynet Politiker er han ikke, ellers havde denne fiffige Mand nok vidst at holde sig borte fra de fortvivlede Situationer, hvori hans Parti efterhaanden bragte sig. Han gik med til alt: til Finantslovsnægtelser, til de motiverede Dagsordener og til Provisoriet. Hvor villig han gik med, er derimod et andet Spørgsmaal, som først kan besvares, naar Venstres indre Historie en Gang foreligger Offentligheden. Allerede nu er der dog ikke saa lidt, der tyder paa, at han kun ugjærne tog Del i Krigsdansen.
Han er af Naturen en besindig Mand, der holder mest af den jævne Vej og kun nødtvungen drives til Yderligheder, og det ligger vistnok ikke for hans Smag at lade sig kuske af myndige Førere. En Tid kan han mulig drevet af Omstændighederne finde sig deri, men i Længden vil hans selvstændige Karakter opponere.
I 1875, da Venstre første Gang delte sig, stod han paa den maadeholdne Side, og nu hører han „de Moderate” til, og det ikke blot af Navn. Holm er, naar hans sande Natur faar Lov at raade, virkelig moderat; det er sikkerlig hans Ønske, at alt skal gaa jævnt og fredelig fremad, men ved den underlige politiske Stilling, der har udviklet sig herhjemme, er han bleven en Oppositionens Mand samtidig med, at han er en af de Bønder, der have Øje for Gaardmandens konservative Interesser og ogsaa nok har Lyst til at værne om dem. Naar Berg faar Held med sig til at bringe Arbejderne i Byerne og Husmændene paa Landet frem til en politisk Kamp under Anførsel af en nedbrydende Intelligents, ville Mænd som Holm findes i deres Rækker, der holde igjen, dem, der nu kaldes Højre, men som til den Tid forhaabentlig ville have et mere karakteriserende Navn.
Allerede nu gjør han bestemt og modigt Front imod Berg, og han har med en sjælden Oprigtighed ladet den degenererede Folkefører høre, at Venstre altfor villig lyttede til hans (Bergs)
