174
Høgsbro.
Sandhed. Men den beherskede Form skjuler en ulmende Lidenskab, en Bitterhed, en Misundelse og en Utilfredshed af den mest omfattende Art, og med den objektive Sandhed er det kun saa som saa bevendt. Ved en ualmindelig talentfuld Manøvreren med Kjendsgjerninger og navnlig ved en sjælden Gave til at anvende Fortielser paa en Maade, der ikke vækker Opmærksomhed, er han istand til at give en saa tilsyneladende objektiv og fuldtud sandfærdig Fremstilling af en Sag, at selv Modstandere have ladet sig skuffe, og det kan heller ikke nægtes, at der hører et skarpt Blik og et nøje Kjendskab til Sagen for at rede de sammenfiltrede Traade fra hinanden.
Denne farlige Gave, som Høgsbro i mange Aar har udbyttet med afgjort Held, særlig i hans politiske Ugeblad: „Dansk Folketidende”, er bleven skæbnesvanger for hans Indflydelse; ti overalt og ved alle Lejligheder ser man nu med den største Mistænksomhed paa enhver Fremstilling af ham, og man kommer endog nu let til at gjøre ham Uret ved at mistænke ham der, hvor ingen Mistanke er berettiget.
Det er indlysende, at de Egenskaber, der her ere fremdragne, ikke egne sig til at kaste noget sympatetisk Skjær over hans offentlige Personlighed. Man kan fuldtud anerkjende Dygtigheden og endog beundre Snildheden, men Sympati for Manden kan man umulig faa, og det er ogsaa ganske sikkert, at der er meget faa Politikere, der bedømmes saa lidt velvillig, og lige over for hvem Offentligheden stiller sig saa afgjort usympatetisk som over for Hr. Høgsbro. Der er jo mange politiske Modstandere, man nærer den største personlige Velvilje for; men til disse hører Høgsbro ikke; med ham afgjør man sit Mellemværende — intet videre.
En Gang har dog Høgsbros Navn havt en god Klang i det danske Folk. Det var i Halvtredserne, da han stod som Forstander for Højskolen i Rødding — Grundtvigs første Højskole — og her havde den Opgave paa Slesvigs Grænse at vogte det danske Sprog og den danske Nationalitet. I den Stilling skal Høgsbro have gjort god Fyldest og indlagt sig virkelige Fortjenester, og det Ridderkors, Kong Frederik den Syvende den Gang overrakte ham, ansaas for velfortjent. Det gode Navn, han den Gang vandt, skaffede ham Valg til Rigs-
