Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

10

N. Albertsen.

prøve mange Skuffelser, inden hans levende Attraa efter praktisk politisk Virksomhed blev tilfredsstillet.

Imellem Viborg og Silkeborg ligger Landsbyen Levring, og her er Valgstedet for Viborg Amts 3die Valgkreds. I mange Aar var Kredsen repræsenteret af den dygtige og ansete Sognefoged Chr. Jensen af Østerbording, men der knytter sig ogsaa andre Navne af Interesse til denne Valgkreds. Her var det, at nuværende Professor Høedt søgte Valg til den grundlovgivende Rigsdag, men kun opnaaede 70 Stemmer imod den senere saa bekjendte og ansete Politiker, Fabrikejer M. P. Bruun, der fik 460 Stemmer. Den 4. December 1849 stod Høedt og Bruun atter sammen paa denne Valgtribune, men besejredes da begge af den ovennævnte Chr. Jensen. Det var ved det følgende Valg den 4. August 1852, at Albertsen første Gang stillede sig. Der var den Gang ikke mindre end 5 Kandidater, hvoraf Chr. Jensen fik flest Stemmer, saa Pastor Bendix og saa først Albertsen (87). Han stillede sig nu ufortrødent ved en Række følgende Valg, men først ved fjerde Omgang, den 14. Juni 1858, lykkedes det ham at besejre sin sejge Modstander. Fra nu af var han fast i Kredsen; afdøde Stiftamtmand, Kammerherre Bretton gjorde i 1861 et forgjæves Anløb paa Kredsen, men naaede kun 204 Stemmer imod Albertsens 788. Den senere saa bekjendte Højskoleforstander P. Bojsen i Gjedved søgte ved Valget til Rigsraadet i 1864 at bemægtige sig Kredsen — forgjæves; 402 Stemmer mod 698. Siden har der ikke næret gjort faretruende Forsøg paa at fortrænge Albertsen.

Albertsen har altid været en ivrig Venstremand og har altid hørt til den faste Opposition i Folkethinget. Hele hans Naturel, navnlig i hans yngre Dage, maatte henvise ham til den oppositionelle Side. I Rigsdagsforhandlingerne har han aldrig spillet nogen fremtrædende Rolle og især i de senere Aar har han meget sjælden taget Ordet. Der er en stor Forskjel paa Albertsen som Taler i Rigsdagen og som Taler paa Folkemøder. Det samme Venstresind er vel allevegne tilstede, men i Folkethingssalen faaer det en mere afdæmpet, mere behersket Form, medens Folkemøderne ægge hele hans lidenskabelige og heftige Sind, saa at man, navnlig tidligere, fik et ikke altid tiltalende Billede af en blind og hensynsløs Fanatiker.