197
N. P. Jensen.
efter en smuk og ærefuld Kamp ved Helligbæk blev han saaret den 24de Juli. Ogsaa fra denne Kamp fremhævedes Jensen.
Nu kom den lykkelige Fredsperiode indtil 1864. Jensen benyttede Fredens Dage til et indgaaende og alvorligt Studium af Krigsvidenskaben, og hans Indsigt og Kundskaber skaffede ham en fleraarig Ansættelse ved Generalstaben, hvor navnlig Krigsarkiverne blev Gjenstand for hans Omhu og af ham lagdes tilrette for senere Historieskrivere.
Da Krigen udbrød i 1864 rykkede Jensen i Felten som Kompagnikommandør ved 8de Regiment. Han deltog ogsaa med megen Hæder i dette Felttog og udmærkede sig navnlig den 17de Marts, da ottende Regiment gjorde sit smukke Angreb og kæmpede saa bravt. Jensen var meget stærkt i Ilden, og hans Kompagni var det sidste, der afbrød Kampen, men det samme Mod og den samme Koldblodighed, han havde vist i den første slesvigske Krig, lagde han ogsaa her for Dagen, og atter nævnedes han med Hæder.
Da Krigen var endt, fulgte han sin Bataillon til Viborg og laa i flere Aar i Garnison der, anset som en særdeles dygtig Kompagnichef og som en ualmindelig flittig og ivrig Militær. Han blev derefter atter oversat til Generalstaben, hvor han sikkert har gjort god Nytte, og hvor han rimeligvis havde staaet lige til sin Udnævnelse til Oberstløjtnant, hvis ikke et politisk Sammenstød med Krigsminister Kauffmann havde ført Forsættelsen til en Infanteribataillon med sig som Straf.
Jensen har ogsaa leveret meget fortjenstfulde Arbejder i militær og krigshistorisk Retning, og han har flere Gange vundet udsatte Præmier for militære Afhandlinger.
Paa sin militære Bane har Jensen sikkert ikke havt faa Misundere, og hans Person har maaske stødt ikke faa tilbage fra ham, men det maa Enhver retfærdigvis indrømme, at han er en fortræffelig Soldat, en dygtig og en modig Mand med en ualmindelig varm Fædrelandskjærlighed.
Da Danmarks Forsvarssag omsider begyndte at vækkes tillive af den Døs, den sidste ulykkelige Krig havde fremkaldt, trængte Ønsket om at faa Militære ind i Rigsdagen frem i mange Valgkredse, og det var ganske naturligt, at Blikket ogsaa maatte fæstes paa Jensen, der jo ikke blot var bekjendt som en
