Spring til indhold

Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/206

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

196

N. P. Jensen.

Danmark. Kristian den Ottende døde, Frihedsbavnerne tændtes, Oprøret slog ud i Lue. Da bankede enhver dansk Mands Hjem, da blussede Ynglingens Kind af Varme for Fædrelandet og da ilede Ungdommen til Fanerne for at værne det betrængte Fædreland.

Jensen var blandt dem, der bleve grebne af Begejstringens flammende Kraft, og han flygtede ikkun 17 Aar gammel fra den slidte Kontorstol for at stille sin Arm, sit Hjærte og sit Blod til Danmarks Værn. Han havde de ydre Betingelser for at blive Soldat; Fædrelandet havde Brug for alle sine Sønner, og selv en velvoksen Dreng var velkommen i Geleddet. Naar man kjender den Fyrighed og Ild, der kan gløde i den halvtredsindstyveaarige Oberstløjtnants Bryst, vil man kunne fatte den Begejstring, hvormed den 17-aarige Frivillige tog Musketten paa Nakken. Om nogen lang og omhyggelig Uddannelse var der ikke Tale; allerede ved Bau var Jensen med og modtog som en modig Soldat Ilddaaben. Ogsaa i det for os saa hæderlige Slag ved Slesvig var Jensen en frejdig og uforfærdet Deltager, men saa blev pludselig hans Krigerbane for en kort Tid afbrudt, idet han i en Fægtning blev taget tilfange, og han maatte nu tilbringe nogle Maaneder i tysk Fangenskab.

Under Vaabenstilstanden, der sluttede Kampene i det Aar, blev han udløst af Fangenskabet og kom til Kjøbenhavn, hvor han, efter at have gjennemgaaet en Skole, blev udnævnt til Sekondløjtnant og ansat ved 2det Jægerkorps, og i denne Egenskab deltog han i Danmarks stolte Hædersdag ved Fredericia den 6te Juli 1849. Han var kun 18 Aar gammel, men var opfyldt af Begejstring og Mod. Imod den berygtede Igumskanse var hans Afdeling dirigeret, og 2det Jægerkorps fornægtede ikke sit Ry. Da Skansen stormedes, saas en slank Skikkelse som første Mand paa Brystværnet, med Sablen vinkende sine Folk fremad. Det var Jensen, og han kastede sig ned i Skansen, overmandede den sidste Mand af de flygtende Fjender, samtidig med at hans tapre Folk trængte ind Skansen. Det var en smuk Bedrift af den unge Løjtnant, og han blev da ogsaa nævnt med Hæder i Rapporten.

Saa fik vi atter en lang Vaabenstilstand og derpaa Felttoget i 1850. Jensen var med i Hædersslaget ved Isted og