Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/217

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

207

Juel.

ogsaa paa Grund af den økonomiske Katastrofe, der hver Dag nærmede sig.

Det var mærkeligt, at den kloge og beregnende Juel lod sig lede med ind paa de Uklogskaber, „det forenede Venstre” i hine Dage begik. Han gik med, tilsyneladende kritikløst, og han figurerede endogsaa af og til i Spidsen ved enkelte af Manøvrerne. Da Venstre lavede sit Nummer om Udenrigspolitiken, hvor baade Højre og Regeringen holdt sig borte fra Folkethingssalen, holdt saaledes Juel fra Halls Plads — et Tilfælde eller en Tanke? — med megen Patos en storpolitisk Tale, hvis Virkning dog ikke svarede til Forventningerne.

Den Gang den politiske Katastrofe nærmede sig, trak Juel sig mere og mere tilbage fra den fremskudte Stilling, han en Tid havde indtaget. I Venstres indre Partimøder skal han alvorlig have advaret imod en for dristig Fremtrængen og raadet til Maadehold og Forsigtighed, og i Rigsdagssalen fik hans Optræden en synlig afdæmpet og modereret Form. Han var ganske bestemt imod en stærk Aktion.

Det ligger i det Hele taget i Juels Natur; han ynder ikke de stærke Midler, men foretrækker altid en lempelig og urban Form. Han er utvivlsomt en virkelig moderat Mand, for hvem alle yderliggaaende Standpunkter ere en Ubehagelighed og en Unødvendighed. Hans Nerver ere ikke tilstrækkelig staalsatte til at taale Kampens Bulder; han indtager langt hellere en Mæglerstilling og søger at forsone de stridende Parter, og det gjør han ikke blot, fordi det er hans Natur til, men ogsaa fordi han anser det for klogest og for at være det, der i Længden sikrer den største Indflydelse. Der skulde sikkert en delirøs Ophidselse eller Selvopholdelsens hele Fortvivlelse til at bringe ham til at kaste sig mod fældede Bajonetter eller til selv at kløve Modstanderens Pandebrask.

Juel er født Mellempartist, og havde han været i Rigsdagen i Mellempartiets gyldne Periode, vil Trekløveret Frederiksen, Gud og Nyholm have fundet deres fjerde Blad, og det er jo det, der skal give Lykke.

Under Provisoriet søgte Juel nærmest at dæmpe Lidenskaberne, og han tog ingen Del i de voldsomme Manifestationer. Tværtimod vare hans Udtalelser i hine Dage til Vælgerne af