209
Juel.
og gjort klare og forstandige Betragtninger gjældende, og han har oftere vist sig som en behændig Polemiker. Hvad der skader ham som Taler er hans sødladne Tone og det stereotype Smil, der spiller om hans Læber, selv naar han afleverer en giftig Pil. Ogsaa her kommer man til at føle Savnet af „Fidoss”.
Juel er i Omgang en behagelig og elskværdig Mand, altid venlig og høflig, altid hensynsfuld og tolerant, han er fremdeles en varm Patriot og sit Fødeland oprigtig hengiven. Den Kjærlighed og Offerberedvillighed han i sin Ungdom lagde for Dagen, den er han sikkert rede med endnu. Han er en Ven af Danmarks Forsvar og en Tilhænger af Befæstningstanken, men han vil ikke for nogen Pris have Kjøbenhavn befæstet. Her mødes hans indsnævrede Syn med hans noget materialistiske Anlæg. Vi skulle befæste, men samtidig skal Kjøbenhavn være en blomstrende Handelsplads af evropæisk Betydning, en Frihavn osv. osv. Meningen er sikkert god, om man end ikke kan godkjende den Blanding her fremkommer af Idealisme og Realisme.
Man har sagt, at Juel en Tid gik omkring med Diplomat-Aspirationer. Der kan have været noget deri; han har troet paa sit Mæglertalent og troet at være i Stand til at gavne Danmark derved, netop der, hvor vi trængte mest. Rimeligvis har han overvurderet sig, men han havt Troen, og han har Viljen til at gavne sit Land.
Nørresundbykredsen har tidligere været repræsenteret af Godsforvaltor Hjort, Herredsfoged Timm, Pastor Hass, P. Chr. Zahle, Landsthingsmand Dresing, Pastor V. Schøler og Gaardmand J. Jensen.
