Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/220

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

210

Jungersen.

Jungersen.

Gaardejer i Haugaard ved Hjørring. Født den 23. Maj 1839.


Jungersen er en høj og kraftig Bondeskikkelse af Vendelbotypen. Han har et tiltalende Ansigt med store, aabne Træk, og han gjør et mere solidt end intelligent Indtryk. Hjørringkredsen, som han repræsenterer, var i mange Aar en trofast Højredomæne, der sendte paalidelige og brave, om end ikke just intelligente Mænd til Thinge. Saa kom Nyholm'erne og forplumrede Situationen. Først den unge Nyholm fra Baggesvogn og derefter Kaptain Nyholm. De slog efterhaanden mere og mere af paa de Grundsætninger, der hidtil havde ledet Vælgernes Stemme; givning, saa at Forvirringen blev almindelig, og da tilmed den bjørnbakske Agitation bredte sig over Vendsyssel og der fik ihærdige Talsmænd i Th. Bjørnbak og i Slægten Dybro, blev Stemningen mere og mere vaklende i Kredsen, og skjønt Nyholmerne svingede helt over i Venstre, faldt de selv som Ofre for den Uklarhed, de havde skabt.

I 1869 naaede den senere meget omtalte Knud Dybro saa stærkt ind paa Livet af Kaptajn Nyholm, at denne kun fik 4 Stemmers Overvægt, og ved næste Valg blev saa en bjørnbaksk Aflægger, den nuværende Folkethingsmand Jungersen, Sejrherre. Efter Opløsningen i 1873 viste Højre i Kredsen den Resignation at slutte sig støt om Nyholm jun. fra Baggesvogn for at fortrænge Jungersen, men denne slog Højres uklare Repræsentant med betydelig Majoritet. I 1876 havde Højre en Skolelærer Møller-Lund fremme, en Mand, hvis Standpunkt var klart nok, men han fik kun 541 Stemmer, medens Jungersen fik 1086. Ved Valget den 3. Januar 1879 sluttede Højre sig om Kredsens gamle Repræsentant, den paalidelige Kammerraad Qvistgaard og skaffede ham ogsaa et akceptabelt Stemmeantal, nemlig 471, men Jungersen naaede 843. Endelig ved Valget den 24. Maj 1881 naaede Amtmand, Baron Wedell-Wedellsborg 895 Stemmer, medens Jungersen fik 1045. Der synes saaledes at være nogen Tilbagegang i Venstrestemningen, men om der derpaa kan bygges Haab om en ikke alt for fjærn Sejr