223
Klein.
Nu har han endelig fundet en paalidelig og trofast Kreds, og hvis han ikke i høj Grad svigter Kulør, vil han vistnok kunne være tryg der; men man siger, at han higer efter en Hovedstadskreds eller mulig endog efter at hvile i det roligere Landsthing. Han har uimodsigelig Adkomst paa i den Henseende at faa sit Ønske opfyldt.
Klein kom hurtig til at spille en betydelig Rolle i Folkethinget. Hans ypperlige Evner, hans Kundskaber og Flid kom Thinget meget tilgode netop paa en Tid, da store og vigtige Arbejder laa for. Der spredte sig da ogsaa snart ude iblandt det politiserende Publikum en Erkjendelse af, at det var en virkelig Gevinst, her var udtrukket, og mange Aar gik ikke hen, inden han karakteriseredes som „Embedspartiets bedste Mand”. Han tog livlig Del i Forhandlingerne og skal navnlig i de private Møder, der forberedte vigtige Sagers Afgjørelse, have havt et vægtigt Ord at sige.
Den Førerstilling, han efterhaanden tilkæmpede sig i Folkethinget, og den virkelige Indflydelse, han fik paa Sagernes Gang, havde naturligvis tilfølge, at Klein udpegedes som Ministeræmne og det var klart, at hvis den Retning, han tilhørte, overhovedet atter skulde blive baaret frem efter 1864, maatte Klein blive en Mand, der maatte med. Baade Mandens Evner og hans hele Person egnede sig til at knyttes til en Taburet, og en Kjender af Klein skal, da Tiden endelig kom, have sagt ganske træffende: „Ja Klein passer udmærket til at være Minister, men han passer mindst af alt til at være „forhenværende Minister”.”
I 1872 blev Klein optaget i Ministeriet Holstein som Justitsminister og lagde i denne Virksomhed baade stor Dygtighed og Energi for Dagen. Det faldt i hans Lod at rette det afgjørende Stød imod de socialistiske Rumlerier, og han førte det med saa stor Kraft, at hele Bevægelsen lammedes med et Slag.
Sammen med Klein i Ministeriet sad den Gang Hall og Krieger, alle tidligere Medlemmer af det national-liberale Parti. Men det var som Højremænd og ikke som Nationalliberale, at de tre Mænd havde Sæde i Regeringen. Det „forenede Venstre” spillede dengang sine store Trumfer ud, og alt,
